Barner.dk

Af Mark Barner. Senest opdateret 7. september 2026.

Normalt består 80–100 procent af min kost af græsfodret oksekød. Det kaldes ofte en carnivore-kost – eller på godt dansk: en kødspiserkost.

Efter min egen oplevelse har den kost og min øvrige livsstil været med til at redde mit helbred. For bare cirka to år siden kunne jeg ikke spise brød, mælkeprodukter og en lang række andre fødevarer. I dag kan jeg indimellem spise noget, jeg tidligere skulle holde mig langt fra.

Og når det nu skal være, skal det gøres ordentligt. Derfor kaster jeg mig med stor passion ud i dette projekt om wienerbrød og “alt det, jeg normalt ikke bør spise”: Jagten på den bedste kardemommesnurre.

Når forsøget er overstået, vender jeg tilbage til mine normale spisevaner. Det er min personlige erfaring og ikke et løfte om, at den samme kost virker på samme måde for andre. Du kan læse mere om min kost og sundhedsrejse på MarkBarner.com.

Jeg forventede egentlig, at et af Københavns mest berømte bagerier ville vinde denne smagstest. Det gjorde det ikke.

Efter at have kørt rundt mellem bagerier på Amager, Østerbro, Vesterbro, Islands Brygge, Nordhavn, Herlev, Gilleleje og andre dele af Nordsjælland står én kardemommesnurre fortsat klart over de andre. Vinderen kommer fra et lille bageri på Amager.

Undervejs fandt jeg også en overraskende god kardemommesnurre hos en stor kaffekæde, nogle af de bedste priser hos mere traditionelle kvartersbagerier og et tilbagevendende problem, som begyndte at irritere mig mere end en tør dej:

“Desværre, vi har udsolgt af kardemommesnurrer.”

Jeg har besøgt nogle steder flere gange. Enkelte steder er jeg kørt forgæves tre gange. Jeg har smagt produkter igen og flyttet dem på listen. Jeg har fået lune snurrer, næsten nybagte snurrer, tørre snurrer, let brændte snurrer, snurrer uden tydelig remonce, snurrer med appelsinsmag og snurrer med så store kardemommefrø, at krydderiet nærmest eksploderede mellem tænderne.

Dette er derfor ikke en samling af tilfældige anbefalinger fra sociale medier. Det er min personlige og løbende smagstest, baseret på mine egne besøg, mine egne køb og mine egne erfaringer.

Jeg afslører vinderen med det samme. Det interessante er, hvorfor den vandt, hvorfor Juno stadig er værd at stå i kø til, hvorfor Espresso House overraskede, og hvorfor nogle ellers anerkendte bagerier slet ikke kom med i rangeringen.

Det hurtige svar

Har du ikke tid til at læse hele artiklen, er dette min aktuelle konklusion:

Hvad leder du efter?	Mit valg
Bedst samlet	Den Bette på Amager
Mest snasket og smagseksplosiv	Nordisk Brød
Bedst til kraftig kardemomme, cremet fyld og sprøde kanter	Nordisk Brød
Bedste blanding af klassisk dansk bagerstil, pris og overdådighed	Nordisk Brød
Bedst til en kontrolleret balance mellem tung dej, fugtig midte og kardemomme	Den Bette
Bedst til en varm, friskbagt og aromatisk kardemommebolle	Juno
Bedst i Nordsjælland	Det Høje Brød i Gilleleje
Største positive kædeoverraskelse	Espresso House
Mest fyldig til en god pris	Bodenhoff, selv om smagen ligger i mellemgruppen
Bedste trendy caféoplevelser	Alice og RUG
Bedst til mildere kardemomme og marcipancreme	Jato Bakery
Fin snack ved vandet	Kajakhotellet, men ikke for kaffen
Største skuffelse blandt dem, jeg har smagt	Kasada
Bedst til en fedtet, flettet og mildere kardemommesnurre	Sinne Gas Bageri
Ikke rangeret på grund af udsolgt besøg	Andersen & Maillard
Bedst smagende i bundgruppen	Lidl, men stadig ikke en anbefaling

Min klare nummer ét er Den Bette.

Juno følger som nummer to. Det Høje Brød og Nordisk Brød deler tredjepladsen.

Espresso House, Alice, Meyers og Jato deler fjerdepladsen. RUG følger som nummer fem.

Sinne Gas, Andersen Bakery og Bodenhoff deler sjettepladsen.

Hele min rangering

Placering	Bageri eller salgssted
1	Den Bette
2	Juno the Bakery
3	Det Høje Brød og Nordisk Brød
4	Espresso House, Alice, Meyers Bageri og Jato Bakery
5	RUG Bakery
6	Sinne Gas, Andersen Bakery og Bodenhoff
7	Bagerdygtigt
8	Svaneke Brød 2300
9	Hart Bageri og Kajakhotellet
10	Kasada
11	Bevidst ubesat. Der skal være plads til kommende steder, der fortjener at ligge over bundgruppen.
12	Lidl
13	SuperBrugsen Bager, Gilleleje
14	Kvickly, Føtex og Lagkagehuset

Placering 11 er med vilje tom. Springet markerer den tydelige afstand mellem de snurrer, jeg faktisk kan anbefale, og bundgruppen, som kun er med for at gøre testen komplet.

Sådan har jeg testet kardemommesnurrerne

Jeg har ikke smagt alle snurrerne blindt eller på samme dag. Det ville næsten heller ikke være muligt. Forsøger man at besøge hele København på én dag, bliver flere bagerier udsolgt, før man når frem. Efter fem eller seks søde stykker bagværk begynder ens smagssans desuden langsomt at blive erstattet af kvalme.

Produkterne er derfor smagt på forskellige dage og tidspunkter. Det er en begrænsning, men også en realistisk del af oplevelsen. En almindelig kunde ved heller ikke på forhånd, om snurren er lun, har ligget i tre timer eller kommer fra en produktion, der fik lidt for meget farve.

Jeg vurderer især:

• Kardemommens styrke og aroma.
• Brugen af hele og groft knuste kardemommefrø.
• Dejkonsistensen.
• Fugtighed, remonce og eventuel vanilje- eller smørsmag.
• Sødme og balancen mellem sukker og krydderi.
• Størrelse og mæthed.
• Pris og værdi.
• Friskhed.
• Tilgængelighed og risikoen for at køre forgæves.
• Ingredienser, når de er offentligt dokumenteret.
• Om stedet reelt er værd at køre efter.

Priserne i artiklen er de priser, jeg betalte eller husker fra mine besøg. De er ikke garanterede dagspriser. Åbningstider, priser og sortiment ændrer sig, så brug Google Maps-linkene og kontrollér altid stedet, før du kører langt.

Hvad leder jeg efter i en kardemommesnurre?

Jeg elsker det søde, men jeg gider ikke spise et produkt, der kun smager af rent sukker.

Kardemommen skal være tydelig, varm, aromatisk og fyldig. Jeg vil gerne have en mellemsmag af smør og remonce og eventuelt en mild tone af vanilje eller creme. Remonce er det klassiske fyld af fedtstof og sukker, ofte med farin, marcipan, kanel eller kardemomme afhængigt af produktet.

Min foretrukne kardemommesnurre har:

• En tung og forholdsvis fast dej.
• Lidt sprødhed udenpå.
• En fugtig og gerne let snasket midte.
• En tydelig smør- og remoncesmag.
• Kraftig kardemomme.
• Hele eller groft knuste kardemommefrø.
• En størrelse, som føles rimelig i forhold til prisen.

Jeg foretrækker altså noget, der ligger tættere på en klassisk kanelsnegl, en rig gærdej eller et stykke wienerbrød end på en luftig tebolle.

Hvorfor størrelsen og tyngden betyder noget for mig

Jeg er næsten to meter høj og vejer omkring 90 kilo. Når jeg har lyst til en lille bid til kaffen, føles en lille og luftig tebolle ofte utilstrækkelig. Den ser måske stor ud, men et øjeblik senere føles det næsten, som om jeg ikke har spist noget.

Den Bettes kardemommesnurre giver mig en helt anden tilfredsstillelse.

Mæthedsoplevelsen nærmer sig næsten en BMO, altså en bolle med ost, selv om de to produkter naturligvis ikke er ernæringsmæssigt sammenlignelige. Kardemommesnurren er sødt bagværk, mens en bolle med ost har en anden sammensætning af protein, fedt og kulhydrat.

Pointen er størrelsen, vægten og følelsen af at have fået et reelt stykke bagværk til kaffen.

Tre tydelige stilarter af kardemommesnurrer

Dette er min egen praktiske opdeling efter smagningerne. Det er ikke en officiel bagerfaglig klassifikation. Nogle produkter overlapper mellem kategorierne, men opdelingen forklarer, hvorfor to gode kardemommesnurrer kan være helt forskellige.

1. Den klassiske, snaskede bagersnegl

Det er den frie og uregelmæssige snegl, som minder mig om traditionelt dansk bagerbagværk. Udseendet er ikke nødvendigvis symmetrisk eller Instagram-venligt. Snurren får lov til at falde naturligt sammen, mens fyldet kan løbe ud og karamellisere langs kanterne.

Typen har meget fyld, markant sødme, sprøde og karamelliserede kanter, blødt brød inde i snurren og en mere voldsom smagsoplevelse. Man får også fedtede fingre. Nordisk Brød er det tydeligste eksempel i testen.

2. Den tunge og balancerede snurre

Denne type har mere struktur, tyngde og form, men er stadig fugtig i midten. Den er mindre voldsomt snasket end Nordisk Brød, men føles mere fyldestgørende end den moderne luftige kardemommebolle.

Den Bette er det bedste eksempel. Den kombinerer en robust dej, lidt sprødhed, fugtig midte, store kardemommefrø og en mere kontrolleret balance mellem bagværk og fyld. Bodenhoff og enkelte andre formbagte versioner bevæger sig også i denne retning, men uden samme kraftige kardemommesmag.

3. Den moderne nordiske kardemommebolle

Denne type er ofte mere æstetisk, symmetrisk og brødagtig. Den kan være blød og briocheagtig som Juno, mere tør og robust som Meyers, let og cafévenlig som Alice og RUG eller have en blødere marcipancreme som Jato. Her er dejen ofte en større del af oplevelsen end i den klassiske, snaskede bagersnegl.

Juno skiller sig positivt ud i denne gruppe på grund af sin varme servering, store kardemommefrø, smørsmag og kraftige kardemomme. Meyers, Alice og RUG ligger mere i den tørre eller brødfokuserede ende. Jato har ikke Junos store kardemommefrø, men marcipancremen giver en behagelig sødme og fugtighed.

Topgruppen består derfor ikke kun af én type. Den Bette vinder på balance, robusthed og fugtig midte. Juno vinder på friskhed, varme og tydelige kardemommefrø. Det Høje Brød er mit foretrukne valg i Nordsjælland. Nordisk Brød vinder på maksimal kardemomme, sødme, creme, snask og klassisk bageroplevelse.

Jeg foretrækker generelt smag og fyld frem for ren æstetik. Det betyder ikke, at “snasket” er det eneste rigtige. Det betyder bare, at et perfekt snoet ydre ikke kan stå alene.

Hvorfor hele og groft knuste kardemommefrø betyder så meget

Færdigstødt kardemomme giver en jævn smag. Store eller groft knuste kardemommefrø skaber noget andet.

Når et frø bliver knust mellem tænderne, frigives en intens og koncentreret aroma.

Juno gør dette fremragende. Den Bette gør det også rigtig godt, og Nordisk Brød lå på samme høje niveau med en blanding af kardemomme gennem bagværket og store aromatiske frø.

Det er selve frøene inde i de grønne kardemommekapsler, man skal bruge. De grønne kapsler er seje og ubehagelige at tygge i. Kapslerne åbnes og fjernes, mens frøene bruges fint knuste, groft knuste og i mindre omfang hele.

---

Kardemommesnurrer, jeg ville køre efter

1. Den Bette, Amager

Placering: Min klare nummer ét
Dejtype: Tung, fast og let wienerbrødsagtig
Pris ved mit besøg: Omkring 40 kr.
Bedst til: Den samlede kardemommeoplevelse

Åbn Den Bette i Google Maps
Besøg Den Bettes hjemmeside

Den Bette ligger på Kirkegårdsvej på Amager og er et lille bageri og kaffested med en mere lokal stemning end de mest turistede steder i centrum.

Den Bette laver stadig den bedste kardemommesnurre, jeg har fundet.

Den har den tyngde, jeg savner hos mange andre. Dejen er fast og kompakt og ligger tættere på en klassisk kanelsnegl, croissantdej eller wienerbrød end på en luftig kardemommebolle.

Overfladen har en lille smule sprødhed, men bliver ikke hård. Indenunder er den stadig fugtig og let snasket. Kardemommesmagen er tydelig, og blandingen af finere kardemomme og større frø fungerer fremragende. De store stykker giver de pludselige aromatiske udbrud, jeg leder efter.

Det er også den mest tilfredsstillende snurre til kaffen.

Ved første øjekast virker omkring 40 kroner dyrt. Det er også en høj pris for ét stykke bagværk. Flere andre steder tager dog omkring 35 til 40 kroner for produkter, der føles væsentligt mindre og lettere.

På den måde ender Den Bette alligevel med at give noget af den bedste værdi. Jeg ville ikke ønske, at de gjorde snurren mindre for at presse prisen ned. Størrelsen og vægten er en afgørende del af oplevelsen.

Der er kun få pladser indenfor. Der er flere udepladser, men på en regnvejrsdag er stedet mindre egnet til et langt cafébesøg.

Min vurdering: Den klare vinder. Den bedste kombination af kardemomme, store frø, vægt, sprødhed, fugtighed, størrelse og mæthed.

2. Juno the Bakery, Østerbro

Placering: Nummer 2
Dejtype: Blød, luftig og briocheagtig
Største styrke: Friskhed, fyldig kardemomme og store frø
Største svaghed: Dejen er for blød efter min smag

Åbn Juno i Google Maps
Besøg Junos hjemmeside

Juno ligger på Århusgade og er blevet et af Københavns mest kendte bagerier. Kardemommebollen er et af stedets centrale signaturprodukter.

Jeg forstår godt populariteten.

Produktionen er tiptop. Man får lov til at kigge ind i bageriet og følge bagerne, mens de arbejder. Jeg har været der om morgenen, formiddagen og eftermiddagen. Hver gang har der været gang i produktionen, og nye plader er kommet ud.

Det betyder, at man ofte får en snurre, der stadig er lun og friskbagt.

Kardemommesmagen er fyldig og kraftig. Juno bruger store og tydelige kardemommefrø, som knaser mellem tænderne og giver en langt mere intens aroma.

Der er også en let smørsmag, som fungerer godt sammen med kardemommen og den milde smag af hvededejen. I eftersmagen registrerer jeg en sød og cremet tone. Den minder mig om remonce, vaniljecreme eller den smag, man forbinder med en spandauer.

Jeg har ikke Junos fulde opskrift og vil derfor ikke fastslå, hvilken bestemt ingrediens der skaber denne tone. Det er min beskrivelse af smagsoplevelsen.

Det, der holder Juno fra førstepladsen, er dejen. Den er meget blød, luftig og næsten briocheagtig. For mig minder den mere om en luksuriøs tebolle end om en tung kardemommesnurre.

Er man fan af den svenske, bløde kardemommebolle, kan Juno sagtens blive favoritten. Jeg foretrækker mere struktur og tyngde.

Juno er også overturistet og ofte overfyldt. Der er tit kø, og stedet har mistet noget af den rolige lokale bagerfornemmelse.

Populariteten er dog ikke tom hype. Den løbende produktion, den lune servering og den kraftige kardemomme gør Juno værd at besøge. Juno har også en officiel side til forudbestilling, som er værd at bruge på travle dage: Juno reservations.

Min vurdering: Værd at køre efter for friskhed, smørnote, fyldig kardemomme og store frø. Dejen er blot for blød til at slå Den Bette.

3. Det Høje Brød, Gilleleje

Placering: Delt nummer 3 og mit valg i Nordsjælland
Dejtype: Blødere og mere bolleagtig
Største styrke: Friskhed, smag og tydeligt håndværk
Største udfordring: Begrænset produktion og risiko for udsolgt

Åbn Det Høje Brød i Google Maps
Se Det Høje Brøds aktuelle opslag

Det Høje Brød er et lille mikrobageri ved Gilleleje Station. Stedet har begrænsede åbningsdage og en produktion, der ofte bliver udsolgt. Kontrollér derfor altid dagens opslag, før du tager afsted.

Når jeg er i Nordsjælland, er dette stedet, jeg vil køre efter.

Deres kardemommesnurre ligger mere i den bløde, klassiske tebolleagtige kategori end Den Bettes. Normalt ville det trække mærkbart ned hos mig, men smagen er god nok til, at produktet stadig hører til blandt favoritterne.

Kardemommen er tydelig og tæt i smagen. Jeg husker ikke de samme store kardemommefrø som hos Den Bette, Juno og Nordisk Brød, så man får ikke helt den samme pludselige eksplosion af aroma.

Til gengæld er snurrerne ofte utrolig friske.

Kommer man om formiddagen, kan de være så nybagte og bløde, at jeg næsten foretrækker at lade dem ligge lidt. Når de køler en smule af, sætter dejen sig, og strukturen bliver bedre.

Det Høje Brød laver også fremragende surdejsbrød og surdejsboller. Problemet er tilgængeligheden. Jeg har flere gange besøgt stedet tidligt på eftermiddagen og fundet populære varer udsolgt.

Her er forklaringen lettere at acceptere end hos nogle af de større steder. Det er et lille bageri, og én dygtig bager når kun en begrænset produktion.

Rådet er alligevel klart: Kom tidligt, eller få lagt noget til side.

Min vurdering: Det bedste sted, jeg indtil videre har fundet i Nordsjælland. God kardemommesmag, høj friskhed og tydeligt håndværk.

3. Nordisk Brød på Amager: En eksplosion af kardemomme og cremet fyld

Område: Holmbladsgade på Amager
Placering: Delt nummer 3
Dejtype: Klassisk, robust og frit formet snegledej
Pris ved mit besøg: Jeg husker den som cirka to for 36 kr.
Største styrke: Kraftig kardemomme, store frø, cremet fyld, snask og pris
Største svaghed: Markant sødere end de fleste andre i testen og ikke den mest æstetiske

Åbn Nordisk Brød i Google Maps
Se Nordisk Brød på Instagram

Jeg har besøgt Nordisk Brød igen, og ved det seneste besøg blev det endnu tydeligere, hvor anderledes deres kardemommesnurre er sammenlignet med næsten alle de moderne caféversioner.

Den er ikke elegant eller perfekt formet. Den ligner ikke et produkt, som er snoet og placeret i en form for at blive fotograferet fra alle vinkler. Den er rustik, ujævn og ser ud, som om den har fået lov til at hæve, flyde ud og falde sammen på sin egen naturlige måde.

For mig minder den om den klassiske danske kvartersbagertradition, hvor smag, fyld og tilfredsstillelse betyder mere end perfekt symmetri. Det er en personlig sammenligning, ikke en oplysning om bageriets opskrift eller produktionsmetode.

Og den smager voldsomt godt.

Det første indtryk er en eksplosion af kardemomme og noget cremet, som jeg bedst kan beskrive som kagecremeagtigt.

Jeg ved ikke, om fyldet teknisk set er kagecreme, kardemommeremonce eller en kombination. Jeg har ikke en fuld varedeklaration, så det er min beskrivelse af smagsoplevelsen og ikke en fastslået ingrediens.

Fyldet er sødt, cremet og meget snasket. Sammen med de store kardemommefrø giver det en langt mere intens oplevelse end hos de tørre og brødfokuserede kardemommeboller.

De store kardemommefrø er igen en af de store styrker. Når de knækker mellem tænderne, frigiver de et kraftigt aromatisk skud. Nordisk Brød ligger på dette punkt helt oppe sammen med Den Bette og Juno.

Snurren bliver samtidig bagt på en måde, hvor jeg oplevede både blødt brød og sprøde kanter. De øverste og yderste dele var let sprøde og karamelliserede, mens midten var blød, fugtig og fyldt med den søde creme.

For mig ligger den tættere på en klassisk kanelsnegl end på en moderne svensk kardemommebolle. Forskellen er den kraftige kardemomme og det cremede fyld.

Det er en snurre, man sidder med i hænderne. Fingrene bliver fedtede og klistrede, og bagefter har man lyst til at slikke kardemomme, sukker og fyld af dem.

Det er ment som ros.

Sødmen: Nordisk Brøds version opleves markant sødere end de fleste andre i testen. Den smager næsten dobbelt så sødt som flere af de andre snurrer, men jeg har ikke en varedeklaration, der viser den faktiske sukkermængde.

Den kraftige sødme fremhæver kardemommen og det cremede fyld. Det gør snurren mere overdådig, men også mindre egnet som et hyppigt hverdagsvalg.

Den gamle bagersnegl mod den nye nordiske stil: De moderne versioner er ofte symmetriske, flot snoede, luftige, brødfokuserede og begrænsede i mængden af fyld. Nordisk Brøds kardemommesnurre er uregelmæssig, frit formet, meget sød, fyldt med creme og kardemomme, sprød i kanterne og blød i midten.

Det er netop denne forskel, der gør den til en af de mest mindeværdige snurrer i testen og mit bud på den mest snaskede kardemommesnurre i København.

Den rette anledning: Det her er ikke snurren til en forsigtig tirsdag morgen. Det er snurren til en weekend, hvor den skal have gas, kaffen skal være varm, og man accepterer, at fingrene bliver fedtede.

Den er væsentligt sødere end Den Bette og Juno, men den leverer også en mere voldsom kombination af kage, creme, kardemomme og karamelliserede kanter.

Pris og værdi: Jeg husker prisen som cirka to for 36 kroner. Det står som min erindring fra besøget, indtil en aktuel pris er verificeret. Hvis prisen stadig er korrekt, er det en usædvanlig stærk værdi i forhold til størrelse, fyld og smagsintensitet.

Min vurdering: Nordisk Brød er ikke testens smukkeste kardemommesnurre. Den er måske den mindst æstetiske af dem, der ligger i toppen. Men den er også en af de mest smagfulde, snaskede og mindeværdige. Den kombinerer store kardemommefrø, kraftig krydderismag, sprøde kanter, blødt brød og et meget cremet fyld. Den Bette er fortsat min samlede vinder, fordi den rammer en bedre balance mellem tyngde, fugtighed, sprødhed og sødme. Men når jeg vil have den mest overdådige kardemommesnurre på Amager, hvor der virkelig skal ske noget, er Nordisk Brød et af de stærkeste valg.

---

“Desværre, vi har udsolgt af kardemommesnurrer”

Det er den sætning, jeg har hørt flest gange under arbejdet med denne guide.

Jeg har kørt til bagerier på tværs af København, Amager og Nordsjælland og fundet tomme pladser i montren, hvor kardemommesnurrerne skulle have ligget.

Det interessante er, at der ofte stadig lå kanelsnurrer.

Efter samtaler med omkring fem forskellige bagerier har jeg mødt det samme mønster igen og igen: Kardemommesnurrerne bliver udsolgt før kanelsnurrerne.

Hvis kardemommesnurrerne sælger hurtigere, hvorfor producerer man så ikke flere kardemommesnurrer og lidt færre kanelsnurrer?

Jeg har ikke adgang til bageriernes salgstal. Det er muligt, at kanelsnurrerne samlet set sælger flere gennem hele dagen, eller at produkterne fremstilles på forskellige tidspunkter.

Et bageri skal også tage hensyn til ovnkapacitet, bord- og køleplads, hævetid, antallet af ansatte, risikoen for madspild, usikkerhed om dagens kundetal og alle de andre produkter, som skal fremstilles samtidig.

Flere af de bagere og medarbejdere, jeg har talt med, har fortalt, at det er svært at finde dygtige bagere. Det er deres forklaring til mig, ikke en dokumenteret konklusion om hele den danske branche.

Det er alligevel tankevækkende. Leder man efter et håndværksfag med efterspørgsel og har det fint med at arbejde om natten eller meget tidligt om morgenen, virker bagerfaget som noget, der er værd at undersøge.

Efter endnu en forgæves tur ringede jeg frustreret til min kæreste og sagde:

“Jeg har været hos tre forskellige bagere. Jeg kan fucking ikke forstå, hvorfor det skal være så svært at lave nogle flere kardemommesnurrer, når jeg kommer mellem klokken 10 og 11 og får at vide, at de er udsolgt. Det er komplet spild af min tid.”

Jeg har siden lært, at flere af bagerierne gerne lægger bagværk til side, hvis man skriver eller ringer først.

Det tager lidt af spontaniteten ud af en hyggelig bageritur. Det er stadig bedre end at køre fra Amager til Nordhavn efter en tom montre.

Juno viser samtidig, hvor stor forskel løbende produktion gør. Her har jeg set bagere arbejde både morgen, middag og eftermiddag, og nye produkter kommer løbende ud.

Den Bettes løsning på overskud og madspild

Det, jeg godt kan lide ved Den Bette, er, at kardemommesnurrer, brød og andet bagværk, som ikke bliver solgt samme dag, kan ende i en Too Good To Go-pose. Poserne bliver stillet på hylden, og er der en tilbage, kan man købe bagværk fra dagen før med hjem.

En kardemommesnurre fra i går kan varmes forsigtigt og blive rigtig god igen. Man kan også lægge den i fryseren og gemme den til en anden dag.

Det kunne være en praktisk måde for flere bagerier at bage lidt flere kardemommesnurrer uden at gøre et eventuelt overskud til rent madspild. De får naturligvis ikke samme pris som for et friskbagt produkt. Men hvis alternativet er, at kunden vælger noget andet eller går tomhændet, kan et salg til nedsat pris dagen efter stadig være med til at dække råvarer og en del af arbejdet.

Det er ikke et færdigt regnestykke for bageriernes økonomi, men det virker som en bedre løsning end både tomme montrer og godt bagværk i skraldespanden.

Andersen & Maillard, Nordhavn

Status: Besøgt, men ikke smagt på grund af udsolgt

Åbn Andersen & Maillard i Nordhavn i Google Maps
Se Andersen & Maillards afdelinger

Det korrekte navn er Andersen & Maillard.

Det må ikke forveksles med Andersen Bakery på Islands Brygge, som er et andet bageri.

Nordhavn-afdelingen ligger på Antwerpengade og beskrives som deres Artisan Bakery.

Jeg kørte fra Amager til Nordhavn en lørdag formiddag for at prøve deres kardemommesnurre. Den var udsolgt.

Der lå stadig mange kanelsnurrer og en stor mængde andet bagværk. Jeg så heller ingen aktiv bagerproduktion på det tidspunkt, selv om produktionsområdet og stativerne var synlige.

Der kan have været gode grunde til planlægningen. Som kunde føltes det alligevel som endnu en lang og forgæves tur.

Status: Ikke rangeret, før jeg har smagt den.

---

De gode kardemommesnurrer i mellemgruppen

Mellemgruppen betyder ikke dårlige kardemommesnurrer.

Det er produkter, jeg gerne spiser igen, især når jeg allerede befinder mig i området. De mangler blot en eller flere af de egenskaber, der gør Den Bette, Juno, Det Høje Brød og Nordisk Brød til egentlige destinationer.

4. Espresso House, testens største kædeoverraskelse

Placering: Delt nummer 4
Pris ved mit besøg: 39 kr.
Dejtype: Formbagt, blød, men stadig fyldig
Største styrke: Balancen mellem fugtighed, fyld, kardemomme og servering

Find nærmeste Espresso House i Google Maps
Se Espresso Houses officielle produktside

Jeg havde ikke forventet, at Espresso House skulle blande sig seriøst i konkurrencen med de små bagerier.

Det gjorde den.

Ved mit besøg kostede kardemommesnurren 39 kroner. Den blev lunet forsigtigt. Ikke genbagt, ikke tørret ud og ikke brændt. Den blev serveret præcis lun nok til, at dejen og fyldet blev blødt og aromatisk.

Konsistensen var bedre, end jeg havde regnet med.

Snurren er formbagt og har en god størrelse. Den er blødere og mindre tør end Bodenhoffs, men stadig robust nok til, at den ikke føles som en tom tebolle.

I midten ligger et sødt og cremet fyld, som minder mig om remonce. Balancen mellem dej, fyld, sødme og kardemomme fungerer godt.

Kardemommen er ikke lige så kraftig som hos Den Bette, Juno eller Nordisk Brød. Der mangler også de store kardemommefrø, som skaber de mest intense aromatiske øjeblikke.

Alligevel er den samlede smag rigtig god. Efter denne smagning foretrækker jeg Espresso House frem for både Svaneke Brød og Bodenhoff.

Espresso House beskriver officielt den danske snurre som en luftig hvedesnurre bagt på surdej og smør med kardemomme. Den offentlige produktside er ikke en fuldstændig ingrediensdeklaration, så jeg kan ikke bekræfte, at den er fri for emulgatorer, E-numre eller vegetabilske olier.

Espresso House oplyser, at fulde ingrediens- og allergenoplysninger skal kunne findes gennem deres digitale menu, app eller personale. Indtil jeg har set den konkrete fulde liste, står ingrediensvurderingen derfor som uafklaret.

Kaffen hjælper også oplevelsen. Jeg foretrækker klart Espresso Houses kaffe frem for Kajakhotellets.

Jeg vælger gerne filterkaffe. Et papirfilter tilbageholder en stor del af kaffens cafestol og kahweol sammenlignet med mere ufiltrerede bryggemetoder. De stoffer kan påvirke LDL-kolesterol ved et højt indtag. Det gør ikke automatisk filterkaffe til det rigtige valg for alle, men det er en konkret fordel ved papirfilteret. Se den klassiske forskningsgennemgang af kaffens diterpener og papirfiltrering.

Jeg har skrevet mere om kaffe i artiklen Is Coffee Healthy? A Factual & Holistic Deep Dive.

Min vurdering: En overraskende vellykket kæde-version. God konsistens, god fugtighed, passende fyld og en fornuftig kardemommesmag. Lige under topgruppen.

4. Alice, Amager

Placering: Delt nummer 4
Dejtype: Blød tebolledej
Største styrke: Caféoplevelsen

Åbn Alice i Google Maps
Læs om Alice hos Earnest Eats

Alice ligger ved starten af Amagerbrogade og er næsten lige så meget trendy café som traditionelt bageri.

Indretningen er enkel og lækker. Bagværket står sparsomt, men flot præsenteret. Ved mit besøg var der blandt andet kardemommesnurrer, kanelsnurrer, croissanter, bananbrød, vaniljecookies, kringler og teboller.

Caféen var travl.

Jeg har generelt lagt mærke til, at mange af de moderne københavnske cafébagerier besøges af turister og expats, som tager venner og familie med for at prøve skandinavisk bagværk. Det er min observation fra besøgene, ikke en optælling af gæsterne.

Jeg blev selv stoppet af en venlig mand i køen, som spurgte, hvad jeg skulle bestille. Den slags små møder passer godt til stemningen.

Kardemommesnurren ligger i den bløde, tebolleagtige kategori. Jeg oplevede den en smule tør.

Den minder mig om RUG, når jeg sammenligner efter hukommelsen. De er ikke smagt side om side, så jeg vil ikke foregive en mere præcis forskel.

Min vurdering: En god café med et pænt udvalg. Snurren er fin, men ikke blandt dem, jeg ville krydse byen efter.

4. Meyers Bageri

Placering: Delt nummer 4
Dejtype: Luftig og brødfokuseret
Største styrke: Flot bagning og en solid samlet smagsoplevelse

Find Meyers Bageri i Google Maps

Ved mit besøg viste skiltet 38 kroner for én kardemommesnurre eller tre for 100 kroner. Det var prisen på dagen og er ikke en garanteret aktuel pris.

Snurren var flot og blankbagt med en forholdsvis luftig, brødfokuseret krumme og uden store mængder synligt fyld i tværsnittet. Den lander samlet på en delt fjerdeplads sammen med Espresso House, Alice og Jato.

Min vurdering: En pæn og velbagt snurre i den mere brødfokuserede stil. God nok til den øvre mellemgruppe, men uden den tyngde og det snask, der kendetegner de tre øverste placeringer.

4. Jato Bakery, Amager

Placering: Delt nummer 4
Dejtype: Flot formet og blød med marcipancreme
Største styrke: Kombinationen af marcipan og mild kardemomme
Største svaghed: Ingen store kardemommefrø og mindre krydderitryk end topgruppen

Åbn Jato Bakery i Google Maps
Se Jato Bakery på Instagram

Jato Bakery ligger på Amagerbrogade 232A. Jeg har selv besøgt stedet og smagt kardemommesnurren.

Det første, der rammer, er håndværket. Snurren er flot og præcist formet – på niveau med Alice og RUG og efter min mening måske endda en anelse pænere end Meyers, selv om den virker lidt mindre.

Smagsmæssigt ligger Jato i den milde ende. Den er ikke lige så sød og voldsom som Nordisk Brød, og den har ikke de store kardemommefrø, der gør Juno så aromatisk. Til gengæld har den en lækker marcipancreme, som giver en blød, rund og let snasket midte.

Man smager stadig kardemomme, men kombinationen handler lige så meget om marcipan som om krydderiet. Hvis man ikke er til den stærke kardemommeoplevelse, er det netop en styrke.

Jato minder mig mest om Alice og RUG, men med mere cremet fyld og uden de store kardemommefrø. Deres surdejsbrød var også godt ved mit besøg.

Min vurdering: Absolut et besøg værd. Flot håndværk, en god marcipancreme og en behagelig, mild kardemommesmag placerer Jato på en delt fjerdeplads.

5. RUG Bakery, ved Hovedbanegården

Placering: Nummer 5
Dejtype: Forholdsvis struktureret
Største styrke: Flot håndværk, gennemført interiør og god plads
Største svaghed: For mild kardemomme

Åbn RUG Bakery i Google Maps
Besøg RUG Bakery

RUG ligger i Villa Copenhagen på Tietgensgade, lige ved Københavns Hovedbanegård. Stedet fungerer både som bageri, restaurant og bar og har langt flere siddepladser end de små mikrobagerier.

Interiøret og hele stedet er meget gennemført og pænt designet. Det føles ikke som et hurtigt stop ved en montre, men som et sted, hvor man faktisk kan slå sig ned. Der er god plads, så RUG er oplagt, hvis man vil tage venner eller familien med.

Bagværket ser også ud som flot håndværk. Snurren er omhyggeligt formet og præsenteret, hvilket billederne fra besøget viser tydeligt.

Konsistensen er god. Dejen har mere struktur end hos Juno og Hart og føles mindre som en almindelig luftig tebolle.

Problemet er kardemommen.

Smagen er for mild og mangler de store frø, den tydelige smørnote og den cremede dybde, der løfter Juno. Den flotte udførelse bliver derfor lidt underspillet i selve smagsoplevelsen efter min smag.

RUG er et godt valg, når man allerede befinder sig ved Hovedbanegården, Tivoli eller Vesterbro. Det store sted og den mere stabile kapacitet betyder efter min erfaring også, at man ikke så ofte møder en tom montre som hos flere af de mindre bagerier.

Min vurdering: Absolut et besøg værd for det gennemførte sted, det flotte håndværk og muligheden for at tage venner eller familie med. Snurren er pæn og har en god konsistens, men kardemommesmagen er for afdæmpet til en højere placering.

6. Sinne Gas Bageri, Østerbro

Placering: Delt nummer 6
Dejtype: Sej, fyldig og flettet
Største styrke: Fedtet, saftig dej med god tyngde
Største svaghed: Mildere kardemommesmag end topgruppen

Åbn Sinne Gas i Google Maps
Besøg Sinne Gas Bageris hjemmeside

Sinne Gas ligger i Ryesgade på Østerbro og er et lille, tillidsbaseret selvbetjeningsbageri. Stedet er blandt andet kendt for surdejsbrød, brunsviger og et kardemommeflet, som er deres fortolkning af kardemommesnurren. VisitCopenhagen beskriver stedet som et bageri, hvor kvalitet prioriteres over store mængder. Læs VisitCopenhagens omtale af Sinne Gas.

Jeg havde været forbi omkring tre gange tidligere, og hver gang var kardemommesnurrerne udsolgt. Først efter at selve prøvesmagningen egentlig var afsluttet, kørte jeg spontant forbi igen omkring klokken 12.15. Denne gang var der heldigvis stadig kardemommesnurrer tilbage.

Jeg skulle selvfølgelig have én. Men for at være helt sikker på resultatet købte jeg to.

Der var en del hvepse omkring de søde snurrer. Vi talte om, at det er en udfordring, mange bagerier kæmper med, når døren står åben, så kunderne kan komme ind.

Min helt uvidenskabelige tanke var, at når hvepsene var så interesserede, måtte der være noget rigtigt sukker og bagværk at komme efter. Men hvepse er selvfølgelig ikke en varedeklaration og siger ikke noget sikkert om E-numre, råvarer eller sprøjtemidler.

Snurren smager virkelig godt, men kardemommen er mildere end hos mange af stederne højere på listen. Dejen er lidt mere sej og har ordentlig tyngde. Heldigvis er det ikke den klassiske, alt for luftige tebolledej. Her er gods i bagværket, og det fylder mere i munden.

Til gengæld er den dejligt fedtet og saftig – lidt i retning af Nordisk Brød. Forvent at slikke fingrene rene bagefter.

Ydersiden er en lille smule sprød, og den flettede konstruktion er interessant. Formen er høj og næsten muffinagtig i stedet for klassisk flad. Den minder på den måde om Bodenhoffs snurre, bare i en mindre udgave.

Min vurdering: En værdig og absolut besøgsværdig kardemommesnurre. Den fyldige, fedtede dej og den flotte fletning trækker op, mens den mildere kardemommesmag holder den uden for topgruppen. Sinne Gas deler sjettepladsen med Andersen Bakery og Bodenhoff.

6. Andersen Bakery, Islands Brygge

Placering: Delt nummer 6
Dejtype: Forholdsvis tør og klassisk
Største styrke: Den generelle bagerkvalitet

Åbn Andersen Bakery i Google Maps
Besøg Andersen Bakery

Andersen Bakery ligger blandt andet på Islands Brygge og har også en afdeling i Ørestad.

Bageriets historie kombinerer dansk bagetradition med japansk præcision. Deres officielle historie fortæller, hvordan inspiration fra dansk bagekunst blev taget med til Japan og senere vendte tilbage til København.

Deres kardemommesnurre var ganske udmærket. Den var lidt til den tørre side efter min smag, men stadig bedre end Kasadas.

Andersen Bakery har generelt et flot udvalg af brød og wienerbrød. Det er et godt stop på Islands Brygge, selv om kardemommesnurren ikke kommer i min topgruppe.

Min vurdering: Ordentlig kvalitet og et interessant bageri. Snurren mangler lidt fugtighed og kraftig kardemomme.

6. Bodenhoff, Herlev

Placering: Delt nummer 6
Dejtype: Høj og formbagt
Største styrke: Pris, størrelse og mæthed
Største svaghed: Mere vanilje end intens kardemomme

Åbn Bodenhoff i Herlev i Google Maps
Se Bodenhoff Herlev

Jeg har smagt Bodenhoffs kardemommesnurre mere end én gang, og den anden smagning ændrede min tidligere vurdering.

Det er fortsat en god og stor snurre. Den er høj, formbagt og fylder mere end mange af de trendy caféversioner. Prisen er blandt de bedste i testen, især i forhold til størrelsen.

Der er remonce i midten, men den tydeligste søde smag minder mig mere om vanilje end om kardemomme.

Ydersiden er forholdsvis tør, og der er ikke mange store kardemommefrø. Derfor får man ikke de samme kraftige aromatiske udbrud som hos Den Bette, Juno og Nordisk Brød.

Bodenhoff og Nordisk Brød giver begge meget for pengene, men deres snurrer minder ikke om hinanden. Bodenhoff er høj, formbagt, brødrig og mere vaniljepræget. Nordisk Brød er frit formet, snasket, cremet og kraftigt kardemommepræget.

Bodenhoff vinder på størrelse og mæthed. Nordisk Brød vinder klart på smag, remonce eller creme, kardemomme og den samlede oplevelse. Mellem de to ville jeg vælge Nordisk Brød.

Bodenhoff har offentliggjort en opskrift på sin kanelsnurre. Dejen i den opskrift består af gær, smør, mælk, sukker, kardemomme, hvedemel og æg. Remoncen indeholder smør, farin, sukker og kanel. Det er et positivt tegn i forhold til brugen af smør, men det er ikke en fuldstændig varedeklaration for kardemommesnurren i butikken. Se Bodenhoffs kanelsnurreopskrift.

Min vurdering: Et stort og prisvenligt stykke bagværk. Mere vanilje og brød end intens kardemomme. God mellemgruppe, ikke topgruppe.

7. Bagerdygtigt, Amager

Placering: Nummer 7
Dejtype: Høj, formbagt og kompakt
Største styrke: Robust konsistens og økologisk profil

Åbn Bagerdygtigt i Google Maps
Besøg Bagerdygtigt

Bagerdygtigt på Amagerbrogade markedsfører sig som et økologisk bageri og har flere afdelinger i København.

Stedet har et enkelt interiør og efter min optælling omkring ti til tolv siddepladser, muligvis lidt flere.

Kardemommesnurren er høj og bagt i form. Den er mere kompakt og fyldig end Juno og Alice, hvilket trækker op hos mig.

Kardemommesmagen er til gengæld for mild.

Jeg registrerede også en lidt særpræget smøragtig og næsten let ostet aroma. Den mindede mig om duften fra pizzadej eller en panini, hvor ost er blevet opvarmet i ovnen.

Det lyder mærkeligt, men snurren smagte stadig godt.

Min vurdering: Solid mellemgruppe. God struktur og tyngde, men for lidt kardemomme til toppen.

8. Svaneke Brød 2300, Amager Strand

Placering: Nummer 8
Pris ved mit besøg: Så vidt jeg husker omkring 35 til 38 kr.
Dejtype: Robust og smagfuld, men mit eksemplar var tørt
Største styrke: Flot form og karakterfuld dej

Åbn Svaneke Brød 2300 i Google Maps
Se Svaneke Brød 2300 på Instagram

Svaneke Brød 2300 er et selvstændigt bageri med rødder på Bornholm og fokus på brød og bagværk ved Amager Strand.

Kardemommesnurren var flot formet.

Selve dejen havde en god og robust konsistens. Den havde ikke en stor gærsmag, men jeg oplevede let syrlige og fermenterede undertoner, som mindede mig om surdej.

Jeg ved ikke, om selve kardemommesnurren indeholder surdej. Smagen kan også stamme fra melet eller dejens fermentering.

Jeg ville ikke forklare den med, at snurren skulle være bagt i samme ovn som surdejsbrødet. En fælles ovn overfører normalt ikke en egentlig surdejssmag til en anden dej.

Den snurre, jeg fik, havde ingen tydelig remonce. Den var også meget tør og en smule brændt på ydersiden.

Jeg kan have været uheldig med det konkrete eksemplar. Derfor vil jeg ikke konkludere, at alle produktioner er lige tørre.

Grundsmagen og dejkonsistensen var stadig gode. Manglen på fyld og den hårde bagning gjorde den blot mindre saftig og tilfredsstillende end konkurrenterne.

Min vurdering: Flot udformet og med en god robust dej. Mit eksemplar var for tørt, let brændt og manglede remonce. Under Espresso House og Nordisk Brød.

---

9. Hart Bageri

Placering: Delt nummer 9
Dejtype: Croissant- og tebollehybrid
Største styrke: Størrelse og flot udført bagværk
Største svaghed: Begge testede varianter smagte for lidt af kardemomme

Find nærmeste Hart Bageri i Google Maps
Besøg Hart Bageri

Harts produkt kaldes en kardemommecroissant. Hart beskriver den på sin hjemmeside som mindre stykker croissantdej, der vendes i kardemommesukker og bages sammen.

Ved mit første besøg kunne jeg kun få en appelsinpræget variant. Jeg kunne ikke få en ren version, hvor kardemommen stod alene, og derfor passede min konkrete smagsoplevelse ikke helt til den mere enkle produktbeskrivelse på hjemmesiden.

Den er stor, sød og har tydelige kardemommefrø. Vil man have et stort stykke bagværk, får man mere størrelse her end hos mange af konkurrenterne.

For mig er konsistensen stadig mere bolleagtig, end navnet croissant antyder. Den føles som en mellemting mellem en fast tebolle og et lamineret stykke bagværk.

Appelsin- og citrussmagen var tydelig og havde efter min smag en let bitter eftersmag. Samtidig smagte produktet ikke særlig meget af kardemomme.

Citrustonen forstyrrer den rene kardemommesmag for mig.

Jeg besøgte senere Hart igen og prøvede deres anden mulighed, som de kalder en kardemommecroissant. Den duftede en smule af kardemomme, men smagen mindede mere om en usædvanlig og forholdsvis tør croissant. Den var kreativ og visuelt interessant, men manglede både den snaskede midte og de tydelige smagsnuancer, jeg leder efter i denne test.

Jeg forstår godt, at den kan være spændende for gæster, der søger en anderledes croissant. Som kandidat til en topliste over kardemommesnurrer fungerer den bare ikke særlig godt for mig.

Min vurdering: Hart er kreativ, og begge produkter ser flotte ud. Den appelsinprægede variant smagte mere af appelsin end kardemomme, mens kardemommecroissanten var for tør og kun svagt krydret. Hart bliver derfor på en delt niendeplads – over Kasada, men klart uden for min topgruppe.

Kun relevant, når man allerede er i nærheden

9. Kajakhotellet, Amager Strand

Placering: Delt nummer 9
Type: Café- og conveniencebagværk
Største styrke: Beliggenheden
Største svaghed: Ujævn opvarmning og kaffe, jeg personligt ikke bryder mig om

Åbn Kajakhotellet i Google Maps
Besøg Kajakhotellet

Kajakhotellet er ikke et bageri. Det er et vandsportssted med kajak, SUP, kurser, butik, café og terrasse ved vandet.

De har gennem tiden haft forskellige snurrer, blandt andet kardemomme, vanilje og kanel efter mine besøg, samt croissanter og andre snacks. Jeg ved ikke, om kardemommesnurren er fast i sortimentet.

Mit indtryk er, at bagværket kommer som frost- eller bake-off-produkter og færdiggøres på stedet. Jeg har ikke set leverandørens emballage eller en varedeklaration, så produktionsformen er min observation, ikke noget jeg har dokumenteret.

Når snurren får lov til at tø langsomt op i løbet af dagen frem for at blive varmet hårdt, kan den få en ganske behagelig konsistens. Når den får for meget i ovnen, bliver den mørk, tør og næsten brændt.

Deres croissanter er også udmærkede.

Jeg ville ikke køre til Kajakhotellet alene for maden. Er man allerede ved stranden for at bade, ro kajak eller tage en tur på paddleboard, passer en snurre fint som snack til kaffen.

Kaffen er til gengæld et klart minus for mig. Jeg bryder mig hverken om den filterkaffe eller espresso, jeg har fået der. Venner, jeg har haft med, har haft samme oplevelse.

Det er vores personlige vurdering af den kaffe, vi fik, ikke en universel dom over deres kaffeleverandør.

Min vurdering: Fin snack efter en tur på vandet. Ikke en destination for hverken kardemommesnurrer eller kaffe.

10. Kasada, Amager

Placering: Nummer 10
Dejtype: Blød og bolleagtig
Største problem: Gentagne udsolgte besøg og mild smag

Åbn Kasada i Google Maps
Besøg Kasada

Kasada er et moderne bageri og café på Strandlodsvej.

Jeg besøgte Kasada flere gange for at få deres kardemommebolle. Tre gange var den udsolgt, også omkring klokken 11.

Da det endelig lykkedes at smage den, var oplevelsen skuffende.

Den var blød og mild, og kardemommesmagen var for anonym. Efter at have smagt Den Bette, Juno og Nordisk Brød føltes Kasadas version ligegyldig.

Andre mennesker kan foretrække den bløde og forsigtige stil. For mig belønnede smagen ikke de mange forgæves ture.

Det betyder ikke, at Kasada generelt er et dårligt bageri. Vurderingen handler kun om kardemommebollen og dens tilgængelighed.

Min vurdering: Ikke værd at køre målrettet efter.

---

Bundgruppen: omtalt, men ikke anbefalet

Placering 11 står bevidst tom. Jeg vil have plads til kommende bagerier, der fortjener en placering over supermarkedernes og kædernes bundgruppe.

Min kritik af bundgruppen handler om den samlede oplevelse: smag, råvareindtryk, graden af industriel forarbejdning og værdi for pengene. Et E-nummer er ikke automatisk farligt, og jeg knytter kun konkrete ingrediensoplysninger til en varedeklaration, jeg faktisk har kunnet kontrollere.

12. Lidl

Lidl smager efter min vurdering bedst blandt de billige, industrifremstillede snurrer i bunden. Det gør den ikke til en anbefaling. Den dokumenterede lange ingrediensliste ligger langt fra det enkle, smørbagte håndværk, jeg leder efter.

Min vurdering: Nummer 12. Bedst smag i bundgruppen, når den er helt frisk, men stadig ikke en kardemommesnurre, jeg anbefaler.

13. SuperBrugsen Bager, Gilleleje

Åbn SuperBrugsen i Gilleleje i Google Maps

SuperBrugsens bager i Gilleleje lander lige under Lidl. Jeg oplever den som industripræget og langt fra de håndværksbagte favoritter, men jeg offentliggør ikke konkrete påstande om tilsætningsstoffer uden den aktuelle deklaration for netop dette produkt.

Min vurdering: Nummer 13. Ikke en anbefaling.

14. Kvickly, Føtex og Lagkagehuset

Kvickly, Føtex og Lagkagehuset deler sidstepladsen. For mig er de ikke en smagsoplevelse, der er pengene værd, og de skal ikke læses som anbefalinger.

Det er min personlige dom over de produkter, jeg har smagt. Hvor en fuld aktuel varedeklaration ikke er tilgængelig, beskriver jeg ikke bestemte E-numre eller tilsætningsstoffer som dokumenterede fakta.

Min vurdering: Delt nummer 14 og testens absolutte bund.

---

Steder, som endnu ikke er smagt eller bedømt

Følgende steder er enten ikke smagt, ikke sikkert bekræftet som faste kardemommedestinationer eller udeladt fra min personlige smagning på grund af mandler.

Bagt, Gilleleje

Åbn Bagt i Gilleleje i Google Maps
Besøg Bagt

Jeg har set deres kardemommesnurre, men ikke købt den. Den havde hakkede mandler ovenpå, og jeg tåler ikke mandler.

Personligt synes jeg heller ikke, at mandler hører hjemme på en klassisk kardemommesnurre, ligesom jeg normalt ikke ønsker dem på en kanelsnurre.

Det gør ikke produktet objektivt dårligt. Det gør det blot uegnet til min smagstest.

Status: Ikke smagt på grund af mandler.

BUKA

Find nærmeste BUKA i Google Maps
Se BUKAs menu

BUKA sælger en cardamom brioche. Navnet antyder en blød og luftig stil, som muligvis minder mere om Juno end om Den Bette.

Status: Ikke smagt.

Københavns Bageri, Carlsberg Byen

Åbn Københavns Bageri i Google Maps

Københavns Bageri ligger på Flaskehalsen i Carlsberg Byen. Stedet har et åbent produktionsområde og bliver fremhævet for moderne fortolkninger af klassisk bagværk.

Status: En af de vigtigste kandidater til næste smagning.

Farumhus

Find nærmeste Farumhus i Google Maps
Besøg Farumhus

Farumhus har beskrevet sin kardemommesnurre med bløddej, æg, hvedemel, borgmestermasse, kardemomme og sukker. Produktinformationen angiver også mælk og mandler som allergener.

Den fulde sammensætning af borgmestermassen fremgår ikke. Derfor ved jeg ikke, hvilke fedtstoffer, sirupper eller øvrige ingredienser der indgår.

Jeg tåler ikke mandler, så produktet er ikke en oplagt kandidat til min egen smagstest.

Status: Ikke smagt.

Emmerys

Find nærmeste Emmerys i Google Maps
Besøg Emmerys

Emmerys har en økologisk kardemommesnurre.

En officiel ingrediensoversigt fra juni 2026 angiver blandt andet hvedemel med ascorbinsyre, røremargarine, rørsukker, æg, gær, malt, salt, usaltet smør, kardemomme og solsikkeolie.

Den er altså økologisk, men ikke bagt udelukkende med smør.

Status: Ikke smagt. Ingrediensprofilen passer ikke helt til mit ideal om en enkel, smørbaseret opskrift.

Lagkagehuset

Find nærmeste Lagkagehuset i Google Maps
Se Lagkagehusets menu

Lagkagehuset sælger fortsat en kardemommesnurre og beskriver den som en blød snurre med kardemommeremonce, sukker og kardemomme.

Jeg har smagt den som del af testen, men jeg har ikke fundet en fuldstændig aktuel varedeklaration for netop dette produkt.

Der har været offentlig debat om lange ingredienslister i andre produkter fra kæden. En ingrediensliste fra en fastelavnsbolle dokumenterer dog ikke sammensætningen af kardemommesnurren.

Jeg vil derfor ikke overføre kritikken fra ét produkt til et andet uden dokumentation.

Placering: Delt nummer 14. Fuld ingrediensliste ukendt, og snurren er ikke en anbefaling.

Wild Mikrobageri, Hornbæk

Åbn Wild Mikrobageri i Google Maps
Besøg Wild Mikrobageri

Wild er et mindre mikrobageri med begrænsede åbningsdage og mulighed for forudbestilling. Jeg har ikke bekræftet, at en klassisk kardemommesnurre findes fast i sortimentet.

Status: Relevant kandidat i Nordsjælland, men sortimentet skal bekræftes.

Bisgaard Bageri

Find Bisgaard Bageri i Google Maps
Besøg Bisgaard Bageri

Bisgaard har blandt andet afdelinger i Hillerød og på Østerbro. Jeg har ikke fundet en fuldstændig aktuel varedeklaration eller sikker dokumentation for, at kardemommesnurren er et fast produkt.

Status: Ikke bedømt.

Skansebageriet, Hillerød

Åbn Skansebageriet i Google Maps

Jeg har fundet omtale af kardemommebagværk, men ikke en offentlig fuld ingrediensliste eller sikker dokumentation for det aktuelle daglige sortiment.

Status: Ikke bedømt.

Tisvilde Brød

Åbn Tisvilde Brød i Google Maps

Tisvilde Brød er et økologisk surdejsbageri i Nordsjælland. Jeg har ikke bekræftet, at kardemommesnurren er fast i sortimentet.

Status: Kandidat til en senere Nordsjælland-rute.

Gilleleje Havns Bageri

Åbn Gilleleje Havns Bageri i Google Maps
Besøg Gilleleje Havns Bageri

Jeg har ikke set kardemommesnurrer hos Gilleleje Havns Bageri og tager derfor ikke stedet med i rangeringen.

Deres rosenbrød er gode, og i weekender har de efter min mening lavet noget af den bedste brunsviger i området.

En god brunsviger skal ikke have tørre sukkerkrystaller liggende ovenpå. Farin og smør skal være smeltet ordentligt sammen, så overfladen bliver saftig.

Status: Ikke en del af kardemommetesten, men relevant i en bredere guide til bagværk i Gilleleje.

---

Ingredienstesten: Hvad er der i kardemommesnurrerne?

Smag er ikke mit eneste kriterium.

Jeg vil også vide, om produktet ligger tæt på en traditionel opskrift med mel, smør, mælk, æg, gær, sukker, salt og kardemomme, eller om det er sammensat af flere vegetabilske fedtstoffer, sirupper, aromaer, stabilisatorer og emulgatorer.

Et E-nummer betyder ikke automatisk, at noget er farligt

E-numre bruges til mange forskellige typer godkendte tilsætningsstoffer.

E300 er ascorbinsyre, altså C-vitamin. E330 er citronsyre. Andre E-numre dækker blandt andet pektin, hævemidler, emulgatorer og konserveringsmidler.

Fødevarestyrelsen forklarer, at godkendte tilsætningsstoffer skal være vurderet og godkendt til de anvendelser og mængder, de bruges i. Læs Fødevarestyrelsens forklaring om tilsætningsstoffer.

Min kritik er derfor ikke, at hvert E-nummer er giftigt.

Jeg vurderer i stedet:

• Hvor enkelt produktet er sammensat.
• Om smør er erstattet af billigere fedtstoffer.
• Om der bruges palme-, raps- eller solsikkeolie.
• Om produktet indeholder flere former for sirup og sukker.
• Om smag og konsistens afhænger af aromaer, stabilisatorer og emulgatorer.
• Hvor gennemsigtig producenten er.

Føtex: Et foto er ikke en varedeklaration

Jeg har fotograferet Føtex’ kardemommesnurre i montren. Skiltet viste 19 kroner ved besøget, men prisen kan være ændret.

Billedet dokumenterer hverken hele ingredienslisten eller produktionsmetoden. Derfor bruger jeg det ikke som bevis for bestemte tilsætningsstoffer, fedtstoffer eller aromaer.

Placering: Delt nummer 14. Efter min smag er den blandt testens dårligste og ikke pengene værd, men konkrete ingredienspåstande må afvente en verificerbar varedeklaration.

Hvad ved vi indtil videre?

Sted	Dokumentation	Foreløbig vurdering
Den Bette	Ingen fuld offentlig varedeklaration fundet	Ukendt, hvilket ikke er det samme som dårligt
Juno	Ingen fuld offentlig varedeklaration fundet	Ukendt
Nordisk Brød	Ingen fuld offentlig varedeklaration fundet	Ukendt
Espresso House	Officiel beskrivelse nævner hvede, surdej, smør og kardemomme	Positivt, men listen er ufuldstændig
Bodenhoff	Offentlig opskrift på kanelsnurre med smør, mælk og æg	Lovende, men ikke dokumentation for kardemommesnurren
Farumhus	Delvis produktbeskrivelse, borgmestermassens indhold ukendt	For mange ubekendte
Emmerys	Offentlig ingrediensliste med margarine, smør og solsikkeolie	Gennemsigtig, men ikke mit råvareideal
Lagkagehuset	Produktbeskrivelse, men ingen komplet liste fundet	Ukendt
Lidl	Detaljeret officiel ingrediensliste	Industrielt sammensat
SuperBrugsen Bager, Gilleleje	Ingen verificeret fuld deklaration fundet	Personligt placeret som nummer 13; ingredienser ikke dokumenteret
Kvickly	Ingen verificeret fuld deklaration fundet	Personligt placeret som delt nummer 14; ingredienser ikke dokumenteret
Føtex	Foto og pris fra besøget, men ingen verificeret fuld deklaration	Personligt placeret som delt nummer 14; ingredienser ikke dokumenteret

“Ukendt” betyder ikke, at et produkt er dårligt eller fyldt med tilsætningsstoffer. Det betyder, at jeg ikke vil gætte.

Bodenhoff

Bodenhoffs officielle kanelsnurreopskrift bruger smør, mælk, æg, mel, sukker, gær og kardemomme i dejen. Det er et positivt tegn, men det er fortsat ikke en fuld varedeklaration for kardemommesnurren.

Farumhus

Farumhus oplyser bløddej, æg, hvedemel, borgmestermasse, kardemomme og sukker samt allergenerne mælk og mandler.

Borgmestermassens fulde sammensætning fremgår ikke. Derfor kan jeg ikke fastslå, om den indeholder margarine, vegetabilske olier, glukosesirup, maltodextrin eller andre ingredienser.

Espresso House

Espresso House nævner hvede, surdej, smør og kardemomme. Det er interessant, fordi smør står eksplicit i produktbeskrivelsen.

Listen er dog ikke komplet. Produktet kan derfor ikke erklæres fri for øvrige tilsætninger på baggrund af den offentlige beskrivelse alene.

Emmerys

Emmerys’ officielle ingrediensoversigt fra juni 2026 angiver hvedemel med ascorbinsyre, røremargarine, rørsukker, æg, bagegær, maltblanding, salt, usaltet smør, kardemomme og solsikkeolie.

Produktet er økologisk, men det er ikke en ren smørdej. Røremargarine står før smør på ingredienslisten, hvilket normalt betyder, at der er mere margarine end smør efter vægt.

Se Emmerys’ officielle ingrediens- og allergenoversigt fra juni 2026.

Lagkagehuset

Lagkagehuset beskriver kardemommesnurren som en blød snurre med kardemommeremonce, sukker og kardemomme. Jeg har ikke fundet en fuld aktuel ingrediensdeklaration.

Det er derfor ikke fair at placere den i samme dokumenterede ingredienskategori som Lidl. Dens delte sidsteplads er min smagsvurdering, ikke en dokumenteret ingredienssammenligning.

Lidl: bedst smag i bundgruppen, men ikke en anbefaling

Find nærmeste Lidl i Google Maps

Lidls kardemommesnurre kan smage overraskende hæderligt, når den er frisk, og den smager efter min vurdering bedst i bundgruppen.

Har den ligget længe, bliver den tør. Selv helt frisk er den ikke en anbefaling og ikke et alternativ til et godt håndværksbageri.

Den officielle danske ingrediensoversigt fra august 2026 angiver blandt andet:

• Hvedemel.
• Sukker.
• Palmeolie.
• Rapsolie.
• Kokosolie.
• Skummetmælk.
• Æg.
• Gær.
• Modificeret kartoffelstivelse.
• Vallepulver.
• Dextrose.
• Hvedegluten.
• 0,3 procent kardemomme.
• Stabilisatorer.
• Hævemidler.
• Emulgatorer.
• Maltodextrin.
• Citrusfibre.
• Aromaer.
• Glukosesirup.
• Farvestoffer.
• Vanilje.
• Enzymer.
• Mælkeprotein.

Produktet er oplyst til 369 kcal og 25,7 gram sukkerarter pr. 100 gram. Der er ikke angivet et klassisk konserveringsmiddel fra E200-serien i den deklaration. Se Lidls officielle bake-off-oversigt fra august 2026.

Lidl fortjener ros for at offentliggøre en detaljeret liste. Gennemsigtigheden gør det muligt at træffe et oplyst valg.

Sammensætningen ligger blot langt fra mit ideal om traditionelt smørbagt håndværk.

Min vurdering: Nummer 12. Den bedst smagende af de billige industrisnurrer, jeg har prøvet, men stadig ikke noget, jeg anbefaler.

---

Er en kardemommesnurre sund?

Nej, ikke i almindelig ernæringsmæssig forstand.

Kardemomme er et krydderi med interessante plantestoffer, men en kardemommesnurre består hovedsageligt af mel, sukker og fedt. Den skal betragtes som dessert eller kaffefornøjelse, ikke som helsekost.

Mel og sukker giver normalt en stigning i blodsukker og insulin efter måltidet. Hvor stor reaktionen bliver, varierer fra person til person og afhænger blandt andet af portionen, resten af måltidet, aktivitet og den enkeltes metaboliske helbred.

En enkelt kardemommesnurre skaber ikke insulinresistens. Det er det samlede kostmønster over tid, der betyder noget.

Personligt synes jeg, det er en besynderlig dansk tradition, at vi ofte begynder dagen med noget af det mest sukkerholdige, vi spiser.

Jeg foretrækker at begynde med et måltid baseret på hele råvarer og protein, eksempelvis æg, og eventuelt spise noget sødt bagefter.

Gør heller ikke som mig og få et helt flip med kardemommesnurrer.

Jeg er god til at få perioder med bestemte fødevarer. I foråret var det Fazer Mint-chokolade, indtil jeg havde spist omkring tre til fire kilo fordelt over seks måneder. Heldigvis blev jeg til sidst træt af det.

Nu står den på kardemommesnurrer.

Jeg oplever selv, at jeg efter gentagne besøg får lyst til en ny omtrent samme tid næste dag. Det er min personlige oplevelse, ikke en påstand om, at én snurre automatisk skaber samme reaktion hos alle.

Det går heller ikke særlig godt sammen med den carnivore-inspirerede kost, jeg ellers skriver og taler om på MarkBarner.com.

Forhåbentlig er jeg kommet over min kardemommesnurre-fetich, når denne artikel er færdigskrevet.

Jeg vil derfor anbefale at nyde en god kardemommesnurre en gang imellem, gerne sammen med kaffe og helst efter et mere nærende måltid.

Lad være med at gøre smagstesten til et personligt forskningsprojekt med flere snurrer om dagen. Det ender lettere i kvalme end i større gastronomisk indsigt.

Når det er sagt, kan en god kardemommesnurre sammen med kaffe stadig gøre en dag bedre.

---

Opskrift på kraftige, tunge og snaskede kardemommesnurrer

Er bageriet lukket, er det helligdag, eller er kardemommesnurrerne endnu en gang udsolgt, er den sikreste løsning at bage dem selv.

Denne opskrift forsøger at kombinere:

• Tyngden fra Den Bette.
• Kardemommestyrken fra Juno.
• De store kardemommefrø fra Juno, Den Bette og Nordisk Brød.
• En fugtig remonce.
• En robust dej uden overdreven tebolleluft.
• Ingen appelsin.
• Ingen mandler.
• En sødme, der støtter kardemommen uden at overdøve den.

Vigtigt: Dette er min udviklede idealopskrift, sammensat ud fra smagstesten og klassiske snurreteknikker. Den bør prøvebages og finjusteres i den konkrete ovn, før tider og temperaturer betragtes som helt endelige.

Til 12 store kardemommesnurrer

Aktiv arbejdstid: Cirka 40 minutter
Hævning og køling: 3 til 12 timer
Bagetid: Cirka 14 til 18 minutter

Kardemommen

Brug cirka 17 til 19 gram kardemommefrø i alt.

Køb grønne kardemommekapsler, åbn dem, og tag frøene ud. De grønne kapsler skal ikke i bagværket.

Fordel frøene sådan:

• 5 til 6 gram fint eller mellemknuste frø til dejen.
• 8 til 9 gram groft knuste og enkelte hele frø til remoncen.
• 3 til 4 gram groft knuste og enkelte hele frø på toppen.

Lad kun en mindre del af frøene være helt hele. For mange hele frø kan blive hårde og voldsomt intense.

Dej

• 500 g stærkt hvedemel.
• 250 g sødmælk.
• 15 g frisk gær til langsom hævning eller 25 g til bagning samme dag.
• 1 stort æg.
• 70 g sukker.
• 9 g fint salt.
• 5 til 6 g friskknuste kardemommefrø.
• 110 g blødt smør.

Kardemommeremonce

• 150 g blødt smør.
• 120 g brun farin.
• 30 g rørsukker.
• 8 til 9 g kardemommefrø, groft knuste og enkelte hele.
• 10 til 15 g hvedemel.
• 1 tsk vaniljepasta, valgfrit.
• En lille knivspids salt.

Melet hjælper remoncen med at blive inde i snurren frem for at løbe ud på bagepladen.

Sukkerlage

• 50 g vand.
• 50 g sukker.

Topping

• 3 til 4 g groft knuste og enkelte hele kardemommefrø.
• 1 til 2 spsk rørsukker, valgfrit.

Sukkeret på toppen afhænger af smag. Kardemommen skal være hovedsmagen. Sukkeret skal støtte den.

Sådan gør du

1. Forbered kardemommen

Åbn de grønne kardemommekapsler, og tag frøene ud.

Knus en del fint i en morter. Knus en anden del groft, og lad enkelte frø være hele.

Fordel dem mellem dej, remonce og topping.

2. Bland dejen

Opløs gæren i mælken.

Tilsæt æg, sukker, kardemomme og det meste af melet.

Ælt ved lav hastighed i omkring fem minutter. Tilsæt saltet.

3. Arbejd smørret ind

Tilsæt det bløde smør lidt ad gangen.

Ælt videre i otte til tolv minutter, indtil dejen er glat, elastisk og slipper det meste af skålen.

Dejen må gerne være blød og en smule klistret. Undgå at tilsætte store mængder ekstra mel. For meget mel giver en tør midte.

4. Første hævning

Lad dejen hæve tildækket i 45 til 60 minutter.

Sæt den derefter i køleskabet i mindst to timer, gerne otte til tolv timer.

Den kolde dej er lettere at rulle og giver en mere robust struktur.

Til bagning samme dag kan dejen hæve længere ved stuetemperatur og derefter køles i 30 til 45 minutter før udrulning.

5. Lav remoncen

Rør smør, farin, rørsukker, kardemomme, mel, salt og eventuel vanilje sammen.

Rør kun, indtil blandingen er ensartet. Piskes den meget luftig, løber fyldet lettere ud under bagningen.

6. Rul dejen ud

Rul den kolde dej ud til et rektangel på omkring 50 gange 40 centimeter.

Fordel remoncen jævnt helt ud til kanterne.

7. Fold dejen

Fold den ene tredjedel ind mod midten.

Fold derefter den anden tredjedel ovenpå, så dejen ligger i tre lag.

Rul den forsigtigt lidt længere uden at presse remoncen ud.

Er dejen blevet blød, lægges den på køl i 15 minutter.

8. Form snurrerne

Skær dejen i 12 brede strimler.

Sno hver strimmel flere gange. Vikl den omkring to fingre, og stik enden ind under snurren.

Form dem forholdsvis tæt. Det giver mere tyngde og mindre luftig tebollefornemmelse.

9. Efterhæv

Læg snurrerne på bagepapir med god afstand.

Lad dem efterhæve i 60 til 90 minutter.

De skal vokse tydeligt, men behøver ikke fordoble størrelsen. Målet er en blød, men stadig robust snurre.

Pensl eventuelt med sammenpisket æg for en mere gylden overflade.

10. Bagning

Bag ved:

• 200 til 205 grader almindelig ovn.
• 185 til 190 grader varmluft.

Bag i cirka 14 til 18 minutter. Begynd at kontrollere dem efter 13 til 14 minutter.

De skal være tydeligt gyldne og en smule sprøde udenpå, men stadig fugtige i midten.

11. Sukkerlage og kardemomme

Kog vand og sukker kort sammen, indtil sukkeret er opløst.

Pensl de varme snurrer med et tyndt lag sukkerlage.

Drys straks med blandingen af groft knuste og enkelte hele kardemommefrø.

Drys eventuelt med lidt ekstra rørsukker, hvis de ikke er søde nok.

Lad dem hvile i mindst ti minutter. De smager godt varme, men strukturen bliver mere samlet, når remoncen og dejen får lov til at sætte sig.

Opbevaring

Snurrerne er bedst samme dag.

De kan fryses, når de er kølet af. Lad dem tø op og varm dem kort og forsigtigt.

For kraftig genopvarmning tørrer dem ud og giver det samme problem, jeg har oplevet med overopvarmet cafébagværk.

---

Tre praktiske kardemommeruter

Amager-ruten

1. Alice.
2. Den Bette.
3. Nordisk Brød.
4. Bagerdygtigt.
5. Svaneke Brød 2300.
6. Kajakhotellet, hvis turen skal slutte ved vandet.

Den Bette og Nordisk Brød er de vigtigste stop. Forsøg ikke nødvendigvis at spise en hel snurre hvert sted. Del dem, eller tag dem med hjem.

Centrum, Østerbro og Nordhavn

1. RUG ved Hovedbanegården.
2. Juno på Østerbro.
3. Sinne Gas i Ryesgade.
4. Andersen & Maillard i Nordhavn, hvis dagens sortiment er bekræftet.

Juno er den mest pålidelige destination på denne rute, fordi der produceres løbende.

Nordsjælland

1. Det Høje Brød i Gilleleje.
2. Bagt i Gilleleje, hvis man tåler mandler og ønsker deres fortolkning.
3. Gilleleje Havns Bageri til andet klassisk bagværk.
4. Wild Mikrobageri i Hornbæk, når sortiment og åbningstid er bekræftet.
5. Tisvilde Brød på en længere tur.

Det Høje Brød er hoveddestinationen.

---

Min endelige konklusion

Den bedste kardemommesnurre, jeg har smagt, er fortsat:

Den Bette på Amager

Den har den bedste samlede kombination af:

• Kraftig kardemomme.
• Store kardemommefrø.
• Tung og robust dej.
• Let sprød overflade.
• Fugtig midte.
• God størrelse.
• Mæthed.
• Værdi i forhold til størrelsen.

Juno er nummer to på grund af sin løbende produktion, lune servering og intense kardemomme. Dejen er blot for luftig til min personlige førsteplads.

Det Høje Brød og Nordisk Brød deler tredjepladsen. Det Høje Brød er mit klare valg i Nordsjælland.

Mit genbesøg hos Nordisk Brød styrkede deres placering markant. Snurren er ikke flot og kontrolleret som de moderne nordiske versioner. Den er uregelmæssig, sød, sprød i kanterne og ekstremt snasket i midten. Kombinationen af store kardemommefrø og et kagecremeagtigt fyld gør den til en af testens største smagsoplevelser. Den Bette er stadig min samlede vinder, men Nordisk Brød er nu mit klare valg, når jeg vil have den mest overdådige og gammeldags bagersnegl.

Espresso House viste, at en stor kaffekæde godt kan levere en kardemommesnurre, der slår flere selvstændige bagerier. Den deler fjerdepladsen med Alice, Meyers og Jato.

Jato fortjener fjerdepladsen for sit flotte håndværk og den lækre marcipancreme. Kardemommen er mildere og uden de store frø, men kombinationen er vellykket og absolut et besøg værd.

RUG er nummer fem. Sinne Gas, Andersen Bakery og Bodenhoff deler sjettepladsen, Bagerdygtigt er nummer syv, og Svaneke Brød er nummer otte.

Sinne Gas kom endelig med efter omkring tre udsolgte besøg. Den flettede snurre har en fyldig, fedtet og let sej dej med en mildere kardemommesmag end topgruppen – men den er absolut et besøg værd.

Bodenhoff giver meget bagværk for pengene, men smager mere af vanilje end af kraftig kardemomme.

Svaneke Brød havde en flot og robust dej, men mit eksemplar var for tørt, let brændt og manglede remonce.

Hart og Kajakhotellet deler niendepladsen. Hart er kreativt, men den appelsinprægede variant og den tørre kardemommecroissant passer dårligt ind i en top over klassiske kardemommesnurrer. Kajakhotellet fungerer bedst som snack efter en tur i vandet.

Kasada er nummer ti og var den største skuffelse, fordi flere forgæves besøg til sidst blev belønnet med en mild og anonym kardemommebolle.

Andersen & Maillard mangler fortsat i rangeringen, fordi kardemommeproduktet var udsolgt, da jeg forsøgte.

Nummer 11 står med vilje tom, så der er plads til kommende steder, der fortjener at ligge over bundgruppen.

Lidl er nummer 12 og smager bedst blandt de billige industrisnurrer, jeg har prøvet. Det er stadig ikke en anbefaling. SuperBrugsen Bager i Gilleleje er nummer 13, mens Kvickly, Føtex og Lagkagehuset deler sidstepladsen som nummer 14.

For mig ligger bundgruppen så langt fra håndværksbagværket, at den ikke er en oplevelse, der er pengene værd. Det er min personlige smagsdom. Konkrete oplysninger om E-numre og tilsætningsstoffer gælder kun de produkter, hvor jeg har kunnet kontrollere den aktuelle varedeklaration.

---

Ofte stillede spørgsmål

Hvor får man den bedste kardemommesnurre i København?

Min klare favorit er Den Bette på Kirkegårdsvej på Amager. Den har en tung dej, kraftig kardemomme, store frø, let sprød overflade og fugtig midte.

Hvorfor mangler nummer 11 i rangeringen?

Placering 11 er bevidst ubesat. Jeg vil have plads til kommende bagerier, som fortjener at ligge over de industriprægede produkter i bundgruppen.

Hvor får man den mest snaskede kardemommesnurre i København?

Mit valg er Nordisk Brød på Holmbladsgade. Deres snurre er frit formet, meget sød og fyldt med en kagecremeagtig eller remonceagtig masse. Den har blødt brød, sprøde kanter og store kardemommefrø. Den Bette er stadig min bedste samlede kardemommesnurre, men Nordisk Brød er den mest overdådige.

Hvilken kardemommesnurre minder mest om en klassisk dansk kanelsnegl?

Nordisk Brød. Den er bygget og smager mere som en klassisk, frit formet bagersnegl med kardemomme og cremet fyld end som en moderne svensk kardemommebolle.

Er Juno værd at stå i kø til?

Ja, især hvis man elsker bløde svenske kardemommeboller og kraftig kardemomme. Juno bager løbende, så snurrerne er ofte lune og friske. Dejen er langt blødere end hos Den Bette.

Hvor får man den bedste kardemommesnurre i Nordsjælland?

Mit valg er Det Høje Brød ved Gilleleje Station. Kom tidligt eller reservér, fordi produktionen ofte bliver udsolgt.

Hvilken kardemommesnurre giver mest for pengene?

Nordisk Brød giver en stærk kombination af pris, størrelse, remonce og store kardemommefrø. Bodenhoff giver også meget bagværk og mæthed for prisen.

Hvilken kæde har den bedste kardemommesnurre?

Espresso House var den mest positive kædeoverraskelse i testen. Den blev serveret perfekt lun, havde god konsistens og et behageligt cremet fyld.

Hvorfor er kardemommesnurrer så ofte udsolgt?

Små bagerier har begrænset kapacitet og skal samtidig undgå madspild. Min erfaring er dog, at kardemommesnurrerne ofte bliver udsolgt før kanelsnurrerne. Ring eller skriv, og få lagt dem til side. Den Bettes brug af Too Good To Go-poser viser samtidig, hvordan et eventuelt overskud kan sælges billigere dagen efter i stedet for at blive smidt ud.

Hvad er forskellen på en kardemommebolle og en kardemommesnurre?

Navnene bruges ofte om hinanden. “Snurre” henviser normalt til formen, mens “bolle” ofte forbindes med en blødere svensk dej. I praksis varierer produkterne fra luftige boller til kompakte, wienerbrødsagtige snurrer.

Skal hele kardemommekapsler i opskriften?

Nej. Åbn de grønne kapsler, tag frøene ud, og kassér kapslerne. Brug en blanding af fint knuste, groft knuste og enkelte hele frø.

Er en kardemommesnurre sund?

Nej. Den er sødt bagværk baseret på mel, sukker og fedt. Kardemommen gør ikke produktet til helsekost. Nyd den som en lejlighedsvis dessert eller kaffefornøjelse.

---

Mangler dit favoritbageri?

Synes du, der mangler et bageri på listen?

Kender du en kardemommesnurre, som fortjener at slå Den Bette af førstepladsen?

Skriv navnet i kommentarfeltet nedenfor. Det kan blive det næste sted, jeg besøger.

Arbejder du på et af bagerierne, må du også gerne forklare, hvorfor kardemommesnurrerne så ofte bliver udsolgt før kanelsnurrerne.

Jeg vil oprigtigt gerne forstå det.

---

Kilder og officielle produktsider

De personlige smagsvurderinger i artiklen er mine egne. De følgende links er brugt til adresser, produktbeskrivelser, ingrediensoplysninger eller praktisk information:

• Den Bette
• Juno the Bakery
• Juno reservations
• Det Høje Brød
• Nordisk Brød
• Espresso House kardemommesnurre
• RUG Bakery
• Andersen Bakery
• Bagerdygtigt
• Hart Bageri
• Bodenhoffs kanelsnurreopskrift
• Svaneke Brød 2300
• Kajakhotellet
• Kasada
• Sinne Gas
• VisitCopenhagen om Sinne Gas
• Andersen & Maillard
• Bagt
• BUKA menu
• Farumhus
• Emmerys, officiel ingrediens- og allergenoversigt fra juni 2026
• Lagkagehuset menu
• Lidl, officiel bake-off-oversigt fra august 2026
• PubMed om cafestol, kahweol og papirfiltrering
• Wild Mikrobageri
• Bisgaard Bageri
• Fødevarestyrelsen om tilsætningsstoffer
• Mark Barner om kaffe