Kort svar: “Systemdata” på en Mac er ikke én mappe, du bare kan slette. Det er en samlebetegnelse for filer, som macOS ikke placerer i andre kategorier: blandt andet caches, logarkiver, appdata, lokale sikkerhedskopier og midlertidige filer. Start med Apples indbyggede lageroversigt og dine egne store filer. Slet ikke tilfældige mapper i System eller Bibliotek.
Før du rydder op: Tag en sikkerhedskopi
Hvis pladsen er kritisk lav, skal du undgå store opdateringer og tunge kopieringer, indtil der er frigjort lidt luft. Tilslut en ekstern disk og lav en Time Machine-sikkerhedskopi, eller sørg for, at dine vigtigste dokumenter findes et andet sikkert sted.
En synkroniseringstjeneste er ikke altid det samme som en uafhængig sikkerhedskopi. Hvis en fil slettes og sletningen synkroniseres, kan den forsvinde flere steder.
1. Se, hvad der faktisk fylder
I macOS Ventura og nyere går du til Apple-menuen → Systemindstillinger → Generelt → Lagringsplads. Vent et øjeblik, mens kategorierne beregnes. Klik på informationsknapperne ved Dokumenter, Programmer, Beskeder og andre kategorier.
Systemdata kan ændre størrelse, mens macOS klassificerer filer. Genstart Mac, vent nogle minutter og kontrollér igen, før du konkluderer, at tallet er permanent.
2. Tøm papirkurven – også i apps
Filer frigiver først plads, når papirkurven tømmes. Tjek også Slettet for nylig i Fotos og eventuelle papirkurve i Mail eller andre apps. Kontrollér indholdet, før du tømmer; handlingen kan være svær at fortryde.
3. Ryd mappen Overførsler og store diskbilleder
Åbn Finder → Overførsler, skift til listevisning og sortér efter størrelse. Installationsfiler som .dmg og .pkg, gamle zip-filer, videofiler og duplikerede downloads er ofte de hurtigste sikre gevinster.
Slet kun filer, du kan genkende, eller flyt dem midlertidigt til en ekstern disk.
4. Fjern apps på den rigtige måde
I lageroversigten kan du sortere apps efter størrelse og dato for seneste brug. Afinstaller kun apps, du ikke længere behøver. Nogle professionelle programmer har deres eget afinstallationsværktøj, som også fjerner hjælpefiler. Følg producentens vejledning frem for at slette vilkårlige mapper.
5. Find store dokumenter, videoer og gamle sikkerhedskopier
Video, skærmoptagelser, virtuelle maskiner, musikbiblioteker og gamle iPhone/iPad-sikkerhedskopier kan fylde mange gigabyte. Gennemgå dem via Lagerplads eller Finder. Flyt arkiver, du vil beholde, til en passende ekstern disk – og behold en separat sikkerhedskopi af uerstattelige filer.
6. Brug iCloud-optimering med åbne øjne
“Optimer Mac-lagring” kan beholde mindre lokalt og hente originaler efter behov. Det kan frigive plads, men kræver tilstrækkelig iCloud-lagerplads og internetforbindelse, når en fil skal hentes. Læs indstillingerne, før du aktiverer dem, og stol ikke på én kopi af vigtige data.
7. Forstå lokale Time Machine-snapshots
Time Machine kan gemme lokale snapshots på APFS-disken, når backupdisken ikke er tilsluttet. Apple oplyser, at macOS automatisk fjerner dem, når pladsen behøves, og at pladsen normalt regnes som tilgængelig. Tilslut din Time Machine-disk og lad en sikkerhedskopi køre færdig, hvis snapshots ser ud til at fylde.
Undgå aggressive Terminal-kommandoer fra tilfældige guides. Snapshots er en del af din mulighed for at gendanne filer.
8. Genstart – eller brug sikker funktion midlertidigt
En almindelig genstart kan fjerne midlertidige filer og afslutte processer, der holder plads optaget. Hvis du mangler lige akkurat nok plads til en opdatering, oplyser Apple, at start i sikker funktion kan rydde visse systemcaches, som oprettes igen efter behov. Fremgangsmåden afhænger af, om din Mac har Apple-chip eller Intel.
9. Gennemgå Mail, Beskeder og kreative apps
Store vedhæftninger, gamle samtaler, videoredigeringsbiblioteker, musikproduktion og lokale cloudkopier kan ende i eller omkring Systemdata. Brug appens egne funktioner til at slette downloads, renderfiler og cache, når de findes. Det er sikrere end at gætte sig frem i mappen Bibliotek.
10. Hvad du ikke bør slette manuelt
Mapper i /System.
Ukendte filer i /Bibliotek eller din brugers Bibliotek.
Snapshots, databaser eller containere med Terminal-kommandoer, du ikke forstår.
Fotos-biblioteket, før du har kontrolleret sikkerhedskopi og placering.
“Cleaner”-fund alene fordi et program kalder dem unødvendige.
En sikker rækkefølge, hvis startdisken næsten er fuld
Stop store downloads og opdateringer.
Tag backup af vigtige filer.
Tøm papirkurven efter kontrol.
Fjern kendte store filer fra Overførsler.
Flyt store videoer og arkiver til ekstern disk.
Afinstaller ubrugte apps korrekt.
Genstart og kontrollér lageroversigten igen.
Hvornår bør du få hjælp?
Få hjælp, hvis Systemdata vokser igen kort efter oprydning, hvis Mac ikke kan starte, hvis “andet” fylder uforholdsmæssigt meget, eller hvis du ikke kan skelne mellem systemfiler og dine egne data. Book Mac-hjælp hos MacGeni, eller brug fjernsupport, hvis Mac kan starte og gå på nettet. Hvis der er mistanke om diskfejl, kan du se hjælp til Mac-reparation.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg slette Systemdata på Mac?
Ikke som én samlet kategori. Du kan reducere den ved at fjerne kendte, unødvendige filer og bruge de enkelte apps’ oprydningsmuligheder. Selve kategorien indeholder også nødvendige system- og appfiler.
Hvor meget ledig plads bør jeg have?
Der findes ikke ét officielt tal, der passer til alle. Sørg for plads til dine største normale opgaver og macOS-opdateringer. Hvis du ofte rammer få ledige gigabyte, er arbejdsgangen eller diskstørrelsen for stram.
Er CleanMyMac nødvendigt?
Nej. Mange oprydninger kan klares med macOS’ egne værktøjer. Tredjepartsapps kan være praktiske, men de erstatter ikke backup og bør aldrig have lov til at slette ukendte systemfiler uden din kontrol.
Historien om Naboløs og Københavns gamle stræder, byens offentlige toiletter, natmandens arbejde og de glemte traditioner ved Gammel Strand.
Af Mark Barner | Det skjulte København, artikel 1
Om forsidebilledet: AI-genereret illustration af en forestillet natmand ved Københavns gamle havn. Billedet er en fri fortolkning, ikke en historisk gengivelse af Naboløs.
Velkommen til det København, jeg elsker
Jeg har altid været dybt fascineret af Københavns gamle gader, stræder og bygninger. Især området omkring Gammel Strand, Læderstræde, Kompagnistræde, Magstræde, Hyskenstræde og Naboløs har haft en helt særlig plads i mit hjerte. Når jeg går der, føler jeg mig på en eller anden måde hjemme. Ikke kun fordi det er smukke gamle gader, men fordi de vækker noget i mig, som jeg ikke helt kan forklare.
Nogle af de historier, du læser her, finder du ikke på Wikipedia. Ikke nødvendigvis fordi de er usande, men fordi mundtlige overleveringer, gamle lokalhistoriske beretninger og nye opdagelser ikke altid er dokumenteret på en måde, der passer ind i et traditionelt opslagsværk.
Og frem for at vente på, at alle disse fortællinger en dag bliver samlet og optaget andre steder, har jeg besluttet selv at begynde. Dette er den første artikel i en række historiske fortællinger om det København, jeg elsker. Måske ender de en dag som en bog.
Mine venner, som kender mig godt, ved, at jeg er temmelig spirituelt anlagt. Jeg tror blandt andet på noget så skørt, vil nogle nok mene, som tidligere liv. Og jeg har ofte tænkt på, om jeg mon har levet netop her engang. Måske som købmand, håndværker, sømand eller en helt almindelig københavner. Hvem ved?
Det er naturligvis en personlig spirituel overbevisning og ikke noget, jeg kan dokumentere historisk. Men følelsen er der, hver gang jeg går gennem de gamle stræder.
Jeg elsker at forestille mig, hvad der er foregået bag facaderne. Hvem der boede her, hvordan de talte sammen, hvad de spiste, hvad de arbejdede med, og hvordan de levede deres liv. Og ikke mindst hvad vi i dag har glemt.
For selv om København på mange måder er blevet en renere, sundere og mere komfortabel by, er det ikke ensbetydende med, at alt gammelt bør glemmes. Nogle traditioner fortjener måske at blive genoplivet. Andre er vi nok ganske godt tjent med at have lagt bag os.
Min far, historiebøgerne og læreren, der ændrede min måde at tænke på
Min far var enormt historisk interesseret. Jeg tror, han læste en til to historiebøger om ugen, og noget af det, han holdt allermest af, var at genfortælle de historier og give sin viden videre.
Alligevel var det ikke min far, der for alvor fik mig til at interessere mig for historie. Det skete først senere, da jeg skulle til eksamen og fik en privat historielærer. Han lærte mig noget, som ændrede hele min tilgang til historien.
Inden jeg begyndte at læse om en begivenhed, skulle jeg stille mig selv et spørgsmål:
Hvad kan jeg bruge denne viden til i mit eget liv? Hvad fortæller begivenheden om mennesker, magt, samfund, beslutninger og konsekvenser? Og hvordan kan jeg bruge den erfaring til at forstå verden i dag og undgå at gentage tidligere generationers fejl?
Pludselig var historie ikke længere noget, der blot handlede om at huske navne og årstal. Historie blev et redskab til at tænke selvstændigt. Den tilgang har fulgt mig lige siden.
Også under coronakrisen, hvor jeg personligt oplevede dele af myndighedernes håndtering som autoritær og ude af proportioner. Jeg så paralleller til historiske eksempler på magtudøvelse og social kontrol, som gjorde mig stærkt kritisk. Det er min egen politiske og historiske vurdering, ikke en påstand om, at Danmark under pandemien var et fascistisk styre.
Det vigtigste, jeg tog med fra min historielærer, var nemlig at stille spørgsmål, også når en forklaring bliver gentaget så mange gange, at vi holder op med at undersøge den.
Og det er præcis, hvad jeg ønsker med denne serie. Jeg vil finde historierne bag København, undersøge dem og sammenligne dengang med i dag. Ikke for at romantisere fortiden, men for at forstå den. Og måske genfinde nogle af de traditioner, vi har mistet undervejs.
Lad os begynde med en af mine yndlingsgader. Naboløs. Kun omkring 50 meter lang og alligevel med en historie, der fører os tilbage til det gamle København. Navnet betyder ganske enkelt, at man er uden naboer.
Men hvorfor skulle en gade midt i en tæt bebygget handelsby hedde det? Svaret er ikke så enkelt, som man skulle tro. Der findes nemlig flere forklaringer, og en af dem fik jeg fortalt for mange år siden af min fars ven, den nu afdøde sagfører Preben Borch.
Historien, Preben Borch fortalte mig
Preben Borch havde stor interesse for Københavns historie. Han fortalte mig engang, at der tidligere havde boet en mand i Naboløs, som havde til opgave at rengøre og tage sig af byens offentlige toiletter eller latriner.
Ifølge fortællingen var lugten fra mandens arbejde så voldsom, at de omkringboende ikke ønskede at have deres vinduer eller indgange vendt mod ham. Bygningerne blev derfor efter sigende indrettet med deres indgange mod andre gader. Og på den måde kom manden nærmest til at bo uden naboer. Naboløs.
Preben havde efter min erindring læst historien og fået den genfortalt af andre. Desværre ved jeg endnu ikke, hvilken bog eller kilde han oprindeligt havde den fra. Jeg håber stadig, at det en dag vil lykkes at finde den.
For fortællingen er ikke alene interessant. Den passer også ind i et område, hvor der faktisk fandtes offentlige toiletter. Lige i nærheden ligger nemlig Hyskenstræde og Magstræde. Og begge navne fører os direkte tilbage til Københavns gamle toiletforhold.
Hvad siger de skriftlige kilder?
Den almindeligt fremhævede historiske forklaring er, at Naboløs tidligere havde usædvanligt få egentlige indgange mod gaden. Husene omkring den havde indgang fra andre stræder, mens sidehuse og bagbygninger vendte mod Naboløs. På den måde havde gaden næsten ingen selvstændige naboer. Det er en forklaring, som blandt andet findes i Trap Danmark og Københavns Bibliotekers historiske materiale. Trap Danmark om Naboløs.
Men der findes også en skriftligt gengivet version af historien om manden, der passede byens offentlige toiletter. Den optræder på det lokalhistoriske website Kend København. Kend København om Naboløs. Det betyder ikke, at Preben Borchs version er dokumenteret som den oprindelige forklaring, men at fortællingen ikke alene findes i min hukommelse.
Jeg har selv en teori om, at begge forklaringer kan hænge sammen. Måske var det netop de sanitære forhold, som gjorde gaden mindre attraktiv, og måske påvirkede det den måde, ejendommene blev indrettet på. Det er en teori, som endnu mangler historisk dokumentation.
Og her synes jeg, det bliver interessant. For når vi undersøger områdets andre gader, bliver forbindelsen til de gamle toiletter pludselig ganske konkret.
Da jeg næsten flyttede ind i baggården i Naboløs 2
Min tiltrækning til Naboløs er ikke kun en tanke om mennesker, der levede her for flere hundrede år siden. I 2002 var jeg selv tæt på at leje en lejlighed i baggården i Naboløs 2. Det er den lejlighed, jeg forbinder med min historie om Sølvkælderen og drømmen om at bo midt i det gamle København.
Der var autentisk og hyggeligt. Jeg kunne virkelig mærke tiltrækningen ved at gøre de gamle stræder til min hverdag. Disse gader føles på en mærkelig måde som barndommens gade, selv om jeg voksede op uden for byen. Her kunne jeg næsten forestille mig, at jeg allerede hørte til.
Der var bare et problem: Jeg er 195 centimeter høj. Loftet var lavt, og især dørkarmene og køkkenet gjorde, at jeg hele tiden måtte dukke mig. Jeg følte mig næsten radbrækket allerede ved tanken om at skulle bevæge mig sådan hver dag. Mit hjerte sagde ja til lejligheden, mens min ryg og mit hoved sagde et meget tydeligt nej.
Så jeg flyttede ikke ind. Jeg kunne ikke se mig selv leve med at gå foroverbøjet og slå hovedet igen og igen. Den gamle københavnerstemning var vidunderlig, men jeg måtte nøjes med at besøge den. Måske kan man godt føle sig hjemme i en anden tid uden helt at passe ind under dens dørkarme.
Sølvkælderen og kvarterets gamle handel
Sølvkælderen hører også med til min fortælling om området. Ifølge forretningens egen historie begyndte den i 1905, da sølvvarefabrikant Aage Steffensen etablerede den på hjørnet af Højbro Plads og Læderstræde. Butikkens nuværende adresse er Kompagnistræde 1. Sølv, bestik og kunsthåndværk giver stadig en forbindelse til kvarterets lange liv som handelssted.
Boligbesøget i baggården i Naboløs 2 i 2002 er min egen erindring. Beskrivelsen af de lave lofter og dørkarme gælder den lejlighed, jeg så, ikke Sølvkælderens butik eller dens adgangsforhold i dag.
Hyskenstræde: Små toilethuse ved havnen
Forestil dig et København uden kloakker. Uden rindende vand i boligerne. Uden toiletter med skyl. Hvad gjorde man så, når man skulle på toilettet? En mulighed var at benytte et offentligt nødtørftshus. Og den slags havde København allerede i middelalderen.
Navnet Hyskenstræde forbindes med det plattyske hüsken, som betyder et lille hus, men i denne sammenhæng henviser til små toiletbygninger. Det gamle stræde førte ned til strandbredden. Her har der sandsynligvis været en træbro med små latrinhuse, hvor afføringen kunne falde ned i vandet. Det var en praktisk, men efter vores forhold temmelig uhygiejnisk løsning. Københavns Biblioteker om Hyskenstræde.
Havnen var ikke blot byens handelsplads. Den blev også brugt til at komme af med affald. Og det giver os et ganske andet billede af de gamle stræder, som i dag er blevet nogle af Københavns mest charmerende.
Magstræde: Gaden, der fik navn efter et toilet
Lidt længere mod vest ligger den historiske Magstræde. Her findes farverige gamle huse, smalle facader og en atmosfære, som næsten får én til at glemme, at man befinder sig midt i en moderne storby. Men gadens navn er ikke nær så romantisk, som omgivelserne er i dag.
Mag var en ældre betegnelse knyttet til et toilet eller nødtørftshus. I området fandtes det offentlige toilet, som blev kaldt Vestre Mag. Magstræde minder os dermed om noget, vi sjældent tænker på, når vi besøger gamle byer: Hvordan man organiserede affald og toiletbesøg, før moderne sanitet blev opfundet. Københavns Biblioteker om de gamle gadenavne.
Samtidig fortæller gaden om Københavns udvikling. Den nuværende gadeform hænger sammen med de store opfyldninger, som flyttede strandlinjen længere ud mod havnen. Gennem århundreder blev nyt land skabt, efterhånden som man byggede kajer, bolværker og nye huse. Nogle af de arealer, vi i dag går rundt på, var engang vand.
Gavlhusene i Magstræde 17 og 19
Når du besøger Magstræde, skal du især lægge mærke til nummer 17 og 19. Her står to historiske gavlhuse, som sandsynligvis blev opført omkring 1640. Trap Danmark om Magstræde 17–19. Det gør dem til noget ganske særligt. Store dele af Københavns gamle bebyggelse forsvandt under brandene i 1728 og 1795. Men disse huse er blandt de sjældne overlevende eksempler fra tiden før de store katastrofer.
Se på gavlene, vinduerne, murværket og de gamle konstruktioner. Og husk at kigge op.
I gamle handels- og pakhusbygninger blev varerne ofte løftet op til lofterne ved hjælp af hejsebomme og taljer. I stedet for at bære tunge varer op ad smalle trapper kunne man hejse dem op udefra og føre dem gennem luger i bygningen. Når du ser en gammel hejsebom i København, kan den derfor fortælle om en tid, hvor loftet ikke bare var et sted til opbevaring af private ejendele, men også et vigtigt lager for købmænd og håndværkere.
Ikke alle hejsebomme eller tagkviste har samme alder eller funktion. Det er noget, man skal undersøge for hver enkelt bygning. Men det er præcis den slags detaljer, jeg håber, denne serie vil få flere til at lægge mærke til.
Natmanden: Et nødvendigt og upopulært arbejde
Lad os vende tilbage til manden, som Preben Borch fortalte om. Uanset om han var årsagen til Naboløs' navn eller ej, var affaldshåndtering et vigtigt arbejde. Når mennesker bor tæt sammen, opstår der store mængder affald. Og i det gamle København skulle nogen tage sig af det.
Historisk dækkede betegnelsen natmand flere forskellige opgaver, som blev betragtet som urene eller socialt nedværdigende. Nogle natmænd fjernede døde dyr og udførte arbejde for bødlen. Andre beskæftigede sig med latriner og natrenovation. Man skal derfor ikke forestille sig, at alle natmænd i alle perioder havde præcis samme arbejde. Ifølge Ordbog over det danske Sprog kunne ordet i København fra slutningen af 1600-tallet betegne rakkeren, som var fritaget for renovationsarbejdet. Senere blev natmand igen brugt om folk, der tømte latriner. Ordbog over det danske Sprog: natmand.
Men én ting var fælles for mange af opgaverne. De var nødvendige, og de var ikke populære.
Københavnerne ville helst ikke se natmændene
Den 27. april 1799 bragte tidsskriftet Politivennen en borgers klage over natmændenes arbejde i Bredgade. De burde efter hans mening først begynde efter klokken 22. Men han havde set dem allerede omkring klokken 21.15. Det var klagerens opfattelse af det rette tidspunkt; indlægget dokumenterer ikke i sig selv en gældende regel. Klage i Politivennen, 27. april 1799.
Klagen giver et indblik i den modvilje, natmændene kunne møde. Latrinerne skulle tømmes, men arbejdet var forbundet med lugt og ubehag. Og forestil dig lugten fra vognene på en varm sommeraften. Det må have været en temmelig anderledes oplevelse end at gå gennem Strædet i dag.
Natmanden og den lille snaps
I en senere lokalhistorisk gengivelse af et sagn fra Nyboder fortælles det, at beboerne gav natmanden snaps og drikkepenge, når han kom for at tømme de fælles toiletter. Lokalhistorisk gengivelse af Nyboder-sagnet i Stræderne, oktober 2012. Det var næppe nogen dum idé at have et godt forhold til manden, som stod for netop det arbejde. For ingen havde lyst til, at affaldet blev spildt i gården.
Jeg forestiller mig også, at natmanden kendte mange sider af københavnernes privatliv. Han kom tættere på folks hjem og affald, end de fleste andre gjorde. Hvad han faktisk vidste om den enkelte husstand, har vi ikke dokumentation for. Men det er en tanke, som gør hans rolle endnu mere interessant.
Spark aldrig til en våd avis
Jeg kender også en gammel fortælling om, at drenge lærte hinanden en ganske særlig regel:
Spark aldrig til en våd avis.
Historien går ud på, at avispapir undertiden blev brugt i forbindelse med toiletbesøg, og at papiret kunne ende som affald i gårdene. En våd avis var derfor ikke nødvendigvis våd af regn.
Jeg har endnu ikke fundet en sikker historisk kilde til, at dette var en almindelig københavnsk praksis. Men som folkelig overlevering er det en fortælling, jeg gerne vil bevare og undersøge. Og den hører naturligvis til i en langt senere periode end middelalderens offentlige toiletter.
Badstuestræde: Københavnerne gik faktisk også i bad
Det gamle København var ikke bare snavset. Byen havde også offentlige badstuer. En af dem lå i området omkring det nuværende Badstuestræde. Deraf kommer gadens navn. Kend København om Badstuestræde.
Det er værd at huske, fordi vi ofte forestiller os middelalderen som en tid, hvor mennesker slet ikke interesserede sig for personlig hygiejne. Men mennesker har gennem historien haft forskellige måder at holde sig rene og pleje kroppen på.
De offentlige badstuer var også mødesteder, hvor mennesker kom i kontakt med hinanden. Så hvis du går gennem Badstuestræde i dag, går du gennem et område, hvor københavnerne for flere hundrede år siden havde mulighed for at besøge en offentlig badeanstalt. Det er endnu et eksempel på, hvordan gamle gadenavne fortæller om byens hverdagsliv.
De gamle træstammer under København
Noget af det mest fascinerende ved København er, hvor meget historie der stadig ligger under vores fødder. I forbindelse med store anlægsarbejder har arkæologer fundet rester af blandt andet brønde, havnebolværker, gamle veje, træfundamenter og vandledninger. Og noget af det mest imponerende er de gamle vandrør.
Før moderne metal- og plastrør blev taget i brug, kunne man fremstille vandledninger af hele træstammer. Man borede et langt hul gennem en fyrrestamme og forbandt flere stammer, så vandet kunne løbe gennem dem. Dermed fungerede træstammerne som rør.
I København blev sådanne ledninger brugt til at føre vand fra søerne omkring byen til blandt andet offentlige brønde og vandposter.
Ved udgravningen på Rådhuspladsen i 2011 fandt arkæologerne flere gamle trævandrør, som havde ligget parallelt med den tidligere voldgrav. Undersøgelser af træets årringe peger på, at rørene blev lagt omkring 1667. Københavns Museum om den tidlige vandforsyning. Det er næsten 360 år siden.
Træet har kunnet overleve i jorden, fordi fugtige og iltfattige forhold kan bremse nedbrydningen.
Trærørene fra Rådhuspladsen førte vand. Træ blev dog også brugt i afløb og kloakanlæg andre steder i byen. At gamle rør er bevaret i jorden, fortæller os ikke, hvor længe de var i brug. Ved Gammel Strand fandt arkæologerne eksempelvis et afløb lavet af en udhulet fyrrestamme. Træet blev fældet vinteren 1738–1739. Københavns Museums rapport om afløbsanlæg ved Gammel Strand.
Københavns vandforsyning blev ændret grundlæggende i 1800-tallet, da støbejernsrør og et moderne vandværk blev taget i brug.
Det gør ikke fundet mindre fascinerende. Tværtimod.
At man har kunnet grave et gammelt stykke infrastruktur frem, som blev anlagt under Frederik III, er et fantastisk indblik i, hvor avanceret København allerede var på visse tekniske områder. Og det er kun én af mange historier fra undergrunden.
Da arkæologerne gravede Gammel Strand op
I perioden 2010–2014 blev området ved Gammel Strand undersøgt arkæologisk i forbindelse med anlægget af metroens Cityring. Københavns Museum om Gammel Strand-udgravningerne. Det gav en sjælden mulighed for at kigge ned under et af Københavns ældste havneområder. Og fundene var ganske bemærkelsesværdige.
Arkæologerne fandt blandt andet gamle træbolværker, bygningsfundamenter, keramik, glas, lædergenstande, dyreknogler og rester af varer, som gennem århundreder var havnet i havnen.
Årringsanalyser af træ fra Gammel Strands historiske havneanlæg daterer nogle af træernes fældning til vinteren 1532–1533 og andre til 1625–1626. Sådanne analyser bidrager til at forstå havnefrontens ombygninger og udvidelser. En fældningsdato er dog ikke automatisk en præcis anlægsdato for en hel konstruktion. Forskning i træ fra Københavns historiske havneanlæg.
Blandt de mere personlige fund var lædersko fra både middelalderen og tiden derefter, herunder en velbevaret barnesko. En undersøgelse af 1.706 læderfragmenter fremhæver især tidlig renæssance og 1600-tallet blandt de eftermiddelalderlige fund. Undersøgelse af læderfundene fra Gammel Strand.
Der blev også fundet keramik fra middelalderen. Et skår af østersøkeramik er i udgravningsrapporten dateret til omkring 950–1250. De fleste middelalderlige keramikfund fra en af udgravningens tidlige faser dateres dog senere, især til 1400- og 1500-tallet. Københavns Museums udgravningsrapport fra 2016.
Et særligt fund kom fra området ved Pramlaugets hus. I en afløbsrende fandt man kauriskaller – skaller fra porcelænssnegle. Københavns Museum peger på, at denne type skaller blandt andet blev brugt som betalingsmiddel i dele af Vestafrika. Museet nævner også, at skallerne kan have været brugt som udsmykning på militært seletøj. Hvordan netop disse skaller kom til København, ved vi ikke. Sammen med skallerne lå en kridtpibe, som er dateret til 1753–1755. Den præcise datering gælder piben, ikke selve skallerne. Københavns Museums kulturhistoriske rapport, side 99.
Forestil dig de forbindelser. Små skaller, der kan have indgået i handel og fået forskellige betydninger, ender i Københavns gamle havn og bliver flere hundrede år senere gravet frem under en metrostation. Deres præcise rejse kender vi ikke. Fundet åbner et lille vindue til de internationale forbindelser, som København havde som handelsby.
Udgravningerne dokumenterede også fundamenter fra gamle vejerhuse fra 1500-tallet. Og netop disse bygninger har forbindelse til Naboløs, som tidligere blandt andet blev kaldt Vejerhusstræde. Trap Danmark om Naboløs og vejerhuset.
Det er her, historien bliver så spændende. Vi kan forbinde gamle gadenavne med konkrete arkæologiske fund.
Jeg vil senere skrive en selvstændig artikel om udgravningen ved Gammel Strand, for den rummer langt mere, end der er plads til her.
Gammel Strand og fiskerkonerne
Når jeg står på Gammel Strand og ser ud over kanalen, er der én tradition, jeg særligt savner. Fiskerkonerne.
I århundreder var Gammel Strand kendt som Københavns fisketorv. Her kom fiskerne ind med deres fangst, og kvinderne solgte fiskene til københavnerne. Mange kom oprindeligt fra Skovshoved nord for København og blev derfor kaldt skovserkoner. Det Kongelige Bibliotek om Gammel Strand og fiskerkonerne.
De var let genkendelige med deres hvide hovedbeklædning, tykke skørter og praktiske arbejdstøj. På gamle fotografier ser man dem sidde ved kurve, baljer og borde med fisk, mens handlende bevæger sig gennem markedet. En levende handelsplads midt i byen.
Den centrale fiskehandel flyttede til Sydhavnen i 1958, men enkelte fiskerkoner fortsatte på Gammel Strand. Lex om Gammel Strand.
Jeg har i mange år haft en drøm om at bringe en del af denne gamle tradition tilbage. Forestil dig et lille marked ved Gammel Strand hver weekend.
Ikke nødvendigvis et fisketorv præcis som det gamle, men måske en kombination af friske fisk, danske fødevarer, historisk inspireret streetfood, lokale producenter og små boder. Et sted, hvor københavnere og turister igen kunne opleve noget af den stemning, som gjorde Gammel Strand til et levende centrum for handel.
Ikke et stort kommercielt marked uden forbindelse til historien. Men et marked, hvor netop historien er en del af oplevelsen.
Man kunne fortælle om fiskerkonerne, om Københavns naturhavn, om gamle opskrifter og om, hvordan madkulturen har forandret sig. Lidt som de julemarkeder, der hvert år skaber liv i Indre By, kunne et tilbagevendende historisk madmarked blive en attraktion i sig selv.
Jeg ved ikke, hvilke tilladelser der ville være nødvendige, eller om idéen økonomisk ville være realistisk. Men jeg synes, det er en tanke, der er værd at arbejde videre med.
For nogle gange handler historien ikke kun om at bevare gamle bygninger. Den handler også om at genoplive de traditioner, som engang gjorde stederne levende.
Besøg Gammel Strand i juletiden
Hvis du besøger København i november eller december, er der en ekstra grund til at opleve området.
Højbro Plads, lige ved Gammel Strand, er i 2026 annonceret som ramme om et julemarked fra 14. november til 20. december med mad, kunsthåndværk og traditioner fra Danmark, Færøerne og Grønland. Arrangørens program for julemarkedet på Højbro Plads.
Tjek derfor det aktuelle program, før du tager afsted.
En gåtur gennem Magstræde, Hyskenstræde og Naboløs kan nemt kombineres med et besøg ved juleboderne, hvis markedet bliver gennemført som annonceret. Og når du står der mellem julelysene, kan du tænke på, hvordan området engang var fyldt med købmænd, fiskekoner, søfolk og håndværkere.
Kig op, kig ned, og læg mærke til detaljerne
Noget af det, jeg selv holder allermest af ved de gamle stræder, er de ting, man først får øje på, når man giver sig tid.
Prøv at kigge op på facaderne. Se efter de gamle hejsebomme, tagkviste, vinduer, gavle og særlige former for murværk. Tænk over, hvorfor en købmandsbygning kunne have store porte i stueetagen og små luger højere oppe.
Se på kældrene. På de smalle gårdindgange. På brostenene.
Husk, at gadeforløbet ofte er langt ældre end selve belægningen og de bygninger, der står der i dag.
Og tænk så over, hvad der har ligget på netop den adresse før. En købmandsgård? Et lager? Et lille værksted? En bolig? Et offentligt toilet? Eller måske en ejendom, hvor en mand boede, som ingen havde lyst til at være nabo til?
Oplev det gamle København i dag
Jeg foreslår, at du starter ved Hyskenstræde og går videre gennem Badstuestræde til Magstræde. Stop ved de gamle huse i nummer 17–19, og fortsæt derefter gennem Naboløs til Gammel Strand.
Husted Vin i Naboløs: Et lille stop med stor charme
På turen gennem Naboløs vil jeg også anbefale at kigge indenfor hos Husted Vin i Naboløs 6. Jeg synes, det er en dejlig lille butik med en sød ejer og en stemning, der passer så fint til kvarteret.
Læg især mærke til gulvet. Efter min forståelse er det bevaret som et stykke af det gamle fortov – en af de små detaljer, der gør stedet særligt for mig. Spørg gerne inde i butikken til historien bag det. Jeg har ikke fundet en skriftlig historisk kilde, der dokumenterer gulvets oprindelse.
Og måske er du heldig at møde ejerens fine lille gravhund. Her i oktober 2026 er den stadig hvalp. Hvis den er med i butikken, så spørg gerne, om du må hilse på. For mig er det netop den slags små møder med mennesker og dyr, der gør en tur gennem byen til mere end en række facader.
Besøgsoplysninger og julemarkedsprogrammer kontrolleret 21. oktober 2026. Se stedernes egne sider for aktuelle åbningstider.
Måske var jeg selv natmanden
Jeg ved ikke, hvorfor netop disse gamle gader betyder så meget for mig. Måske handler det om arkitekturen. Måske om historierne. Måske om den særlige stemning, der stadig findes i de små stræder omkring Gammel Strand. Eller måske handler det om noget helt andet.
Hvis man, som jeg, tror på muligheden for tidligere liv, er det jo fristende at lege med tanken om, at man måske selv har gået her engang.
Måske har jeg været købmand og stået og ventet på, at skibene kom ind med varer. Måske har jeg solgt fisk på Gammel Strand. Måske har jeg boet i et af de små huse og kendt alle de andre i kvarteret.
Måske har jeg ligefrem været natmanden, som ingen ønskede at være nabo til. Eller måske kendte jeg ham bare. Hvem ved?
Én ting ved jeg i hvert fald. Jeg bliver ved med at vende tilbage til disse gader. Og jeg håber, at historierne har givet dig lyst til at gøre det samme.
For næste gang du går gennem Naboløs, Magstræde eller Hyskenstræde, er det måske ikke længere blot gamle, charmerende københavnske gader, du ser. Måske ser du også de mennesker, der levede der før os. Og det er netop derfor, jeg elsker Københavns historie.
Fortsæt med Det skjulte København
Næste artikel: Gammel Strand – havnen, der blev begravet under København. Planlagt til 29. oktober 2026 kl. 09.00. Derefter følger Magstræde den 5. november kl. 09.00. Herunder finder du de øvrige artikler, efterhånden som de bliver udgivet.
Senere i serien følger Læderstræde og Kompagnistræde: Den gamle havn og købmændenes København, planlagt til 19. november 2026. Her fortsætter vi med købmandsgildet, papegøjeskydningen og den forsvundne synagoge. Når artiklen er udgivet, finder du linket i serieoversigten nedenfor.
Sagfører Preben Borch, afdød ven af min far. Hans fortælling om natmanden og Naboløs er gengivet efter min egen erindring. Preben havde læst historien og fået den genfortalt af andre. Den oprindelige kilde er endnu ikke identificeret.
Det skjulte København er en historisk oplevelsesserie af Mark Barner på barner.dk. Serien kombinerer arkæologiske fund, dokumenteret historie, personlige erindringer og mundtlige overleveringer. Alternative forklaringer og teorier præsenteres som sådanne.
Kort svar: Hvis printeren ikke vil printe, så find først ud af, om problemet er strøm, papir/blæk, printkø, forbindelse eller driver. Følg rækkefølgen herunder. Den er lavet, så du ikke nulstiller eller geninstallerer mere end nødvendigt.
Start her: Kan printeren selv udskrive?
Prøv printerens indbyggede testside eller kopi-funktion, hvis den har en scanner.
Testside/kopi virker: Printerens grundlæggende mekanik virker. Fejlen ligger sandsynligvis i forbindelsen, computeren, appen eller printkøen.
Testside/kopi virker ikke: Se på printerens display og lamper. Kontrollér papir, låger, papirstop, blæk/toner og den viste fejlkode.
1. Læs fejlen på printeren
Notér det præcise modelnavn og hele fejlkoden. Søg derefter på producentens officielle supportsider efter model + fejlkode. En kode som “E15” betyder ikke det samme på alle mærker.
Åbn alle låger efter manualens anvisning og se efter små papirstumper. Træk ikke papir hårdt baglæns gennem mekanikken.
2. Genstart i den rigtige rækkefølge
Annuller udskriftsjob på computeren.
Sluk printeren og træk strømmen ud i cirka 30 sekunder.
Genstart Mac eller pc.
Bruger du Wi-Fi, genstart routeren, hvis andre netværksenheder også driller.
Tilslut og tænd printeren igen. Vent, til den er helt klar, før du prøver.
3. Tøm en printkø, der sidder fast
På Mac
Åbn Systemindstillinger → Printere & scannere, vælg printeren og åbn printkøen. Slet stoppede job, og prøv med ét enkelt dokument.
På Windows 11
Åbn Indstillinger → Bluetooth og enheder → Printere og scannere, vælg printeren og åbn udskriftskøen. Annuller fastlåste job. Hvis køen ikke reagerer, kan Windows’ app Få hjælp køre den officielle printerfejlfinding.
4. Hvis printeren bruger Wi-Fi
Kontrollér, at printer og computer er på samme netværk.
Undgå at den ene er på gæstenetværk, mens den anden er på hovednetværket.
Slå VPN fra midlertidigt som test, og slå den til igen bagefter.
Udskriv eventuelt printerens netværksside og sammenlign netværksnavnet.
Flyt printeren tættere på routeren som test. Et Wi-Fi-symbol er ikke altid det samme som en stabil forbindelse.
Hvis printerens IP-adresse ofte ændrer sig, kan den gamle installation pege på en adresse, der ikke længere findes. Fjern og tilføj printeren igen, når de tidligere trin er prøvet.
5. Hvis printeren bruger USB
Sæt kablet direkte i computeren i stedet for gennem en hub eller skærm.
Prøv en anden port.
Prøv et andet datakabel; nogle USB-kabler kan kun levere strøm.
Test printeren på en anden computer, hvis du kan.
Virker printeren på en anden computer, er fejlen sandsynligvis i den første computers opsætning. Virker den ingen steder, peger det mere mod printer, kabel eller hardware.
6. Fjern og tilføj printeren igen
På Mac
Gå til Systemindstillinger → Printere & scannere. Fjern printeren, genstart Mac, og tilføj den igen. Vælg AirPrint, hvis printeren understøtter det, medmindre producenten kræver sin egen driver til særlige funktioner.
På Windows
Gå til Indstillinger → Bluetooth og enheder → Printere og scannere. Fjern printeren, genstart pc’en, og vælg derefter Tilføj enhed.
7. Opdater system og printersoftware
Installer relevante systemopdateringer og hent kun printersoftware fra Apple, Microsoft eller producentens officielle hjemmeside. Undgå tilfældige “driver download”-sider. På nyere systemer virker mange netværksprintere uden en separat driver via AirPrint eller Windows’ indbyggede understøttelse.
8. Nulstil udskrivningssystemet på Mac – sidste softwaretrin
Hvis du har prøvet de andre Mac-trin, kan du ctrl-klikke i printerlisten under Printere & scannere og vælge Nulstil udskrivningssystem. Det fjerner alle printere, afsluttede job og gemte printerindstillinger, så alle printere skal tilføjes igen. Brug det derfor ikke som første løsning.
9. Dårlig printkvalitet: rens via printerens menu
Ved striber eller manglende farver skal du først bruge printerens indbyggede funktion til dysetest og printhovedrensning. Kør ikke rensningen mange gange i træk; det bruger meget blæk. Følg producentens manual.
Hæld ikke varmt vand eller 99 procent sprit på et printhoved. Det kan ødelægge elektronik, pakninger og garantimuligheder. Manuel rensning bør kun ske efter producentens dokumentation eller hos en tekniker.
10. Blæk, toner og abonnementer
Kontrollér, at patronerne passer til det præcise modelnummer, at transportbeskyttelse er fjernet, og at de sidder korrekt. Nogle printere afviser tredjepartspatroner efter firmwareopdateringer. Det betyder ikke, at alle kompatible patroner er dårlige, men det er værd at teste med en kendt fungerende eller original patron, før printeren dømmes defekt.
11. Hvornår kan reparation betale sig?
Sammenlign prisen på fejlfinding, reservedele og nyt blæk med en ny printer, men husk også funktioner, holdbarhed og miljø. En solid laserprinter eller professionel fotoprinter kan være værd at reparere. En meget billig blækprinter med defekt printhoved er ofte sværere at forsvare økonomisk.
12. Få hjælp til printer og computer
Hvis printeren virker på én enhed, men ikke på din Mac eller pc, er MacGeni fjernsupport ofte den hurtigste vej til at få gennemgået printkø, netværk og opsætning. Du kan også beskrive fejlen og booke hjælp hos MacGeni. Skriv printermærke, model, computerens system og den præcise fejltekst; så går hjælpen hurtigere.
Kort svar: Når AirDrop ikke virker, skyldes det oftest modtageindstillingen, Wi-Fi/Bluetooth, afstand, kontaktoplysninger eller en midlertidig softwarefejl. På nyere Apple-systemer kan personer, der ikke er i dine kontakter, også blive bedt om en AirDrop-kode.
Vil du have en endnu mere grundig fejlsøgning, finder du flere AirDrop-råd hos MacGeni. Her får du hjælp til at finde den konkrete årsag på iPhone, iPad eller Mac, og du kan også booke personlig Apple-hjælp, hvis løsningerne nedenfor ikke er nok.
Hurtig løsning på 60 sekunder
Lås begge enheder op og hold dem tæt på hinanden.
Slå Wi-Fi og Bluetooth til på begge.
Sæt modtageren til Alle i 10 minutter som test.
Prøv igen med ét lille billede.
Genstart begge enheder, hvis de stadig ikke ser hinanden.
1. Kontrollér, at enhederne understøtter AirDrop
AirDrop virker mellem kompatible iPhone-, iPad- og Mac-enheder. Det virker ikke direkte til en almindelig Windows-pc eller Android-telefon. Brug iCloud Drive, et delt link eller en anden filoverførsel til de platforme.
2. Slå Wi-Fi og Bluetooth rigtigt til
Begge teknologier skal være aktive. Hvis du kun har slået dem fra i Kontrolcenter, kan forbindelser være midlertidigt afbrudt uden at funktionerne er helt deaktiveret. Gå eventuelt ind i Indstillinger/Systemindstillinger, slå begge fra, vent ti sekunder og slå dem til igen.
3. Vælg den rigtige modtageindstilling
På iPhone og iPad
Gå til Indstillinger → Generelt → AirDrop. Vælg Kun kontakter eller midlertidigt Alle i 10 minutter.
På Mac
Åbn Finder → AirDrop, og vælg, hvem der må finde din Mac. Menunavnet kan variere lidt med macOS-versionen.
Skift tilbage til den mere private indstilling bagefter.
4. Forstå “Kun kontakter”
Ved Kun kontakter skal afsenderens Apple-kontooplysninger typisk findes korrekt i modtagerens kontaktkort. Kontrollér telefonnummer og e-mailadresse. Som test kan du bruge Alle i 10 minutter; virker det, ligger problemet sandsynligvis i kontakten eller konto-oplysningerne.
5. AirDrop-kode på nyere systemer
Apple har indført AirDrop-koder på nyere systemversioner, når en person uden for dine kontakter vil sende. Følg koden på skærmen på de to enheder. Det er en sikkerhedsfunktion, ikke nødvendigvis en fejl.
6. Hold enhederne tæt på og vågne
Apple angiver, at enhederne skal være inden for cirka ti meter, men tættere er bedre i støjende radiomiljøer. Skærmen bør være tændt, og enheden låst op. Flyt væk fra meget trådløst udstyr, hvis forbindelsen fejler gentagne gange.
7. Slå Internetdeling fra som test
På iPhone: gå til Indstillinger → Internetdeling og slå den fra midlertidigt. AirDrop bruger de trådløse forbindelser selv og kan drille, når de samtidig bruges til andre netværksfunktioner.
8. Test med én lille fil
Send ét billede eller en lille note. Hvis det virker, men en stor videomappe fejler, handler problemet mere om mængde, tid eller ledig lagerplads end om selve AirDrop. Apple anbefaler andre overførselsmetoder til mange filer.
9. Kontrollér ledig plads hos modtageren
En stor fil kan ikke gemmes, hvis enheden mangler plads. På iPhone/iPad ser du lager under Indstillinger → Generelt → iPhone-/iPad-lagringsplads. På Mac ligger det under Systemindstillinger → Generelt → Lagringsplads.
10. Genstart begge enheder
Genstart både afsender og modtager. Det er vigtigt at teste begge, fordi AirDrop-forbindelsen er et samarbejde – og det er ikke altid den enhed, der viser fejlen, som er problemet.
11. Opdater systemerne
Tag backup, og installer relevante iOS-, iPadOS- og macOS-opdateringer. Hvis enhederne har meget forskellige systemgenerationer, kan nye sikkerhedsfunktioner og gamle indstillinger give forvirring.
12. Nulstil netværksindstillinger – sidste trin på iPhone/iPad
Hvis Wi-Fi, Bluetooth og AirDrop generelt fejler, kan Nulstil netværksindstillinger være relevant. Det fjerner blandt andet gemte Wi-Fi-netværk og adgangskoder. Tag backup og vær sikker på, at du kender netværksoplysningerne først. Nulstil ikke hele enheden for en AirDrop-fejl.
Hvis AirDrop stadig ikke virker
Notér modeller, systemversioner, hvilken vej du sender, og om enhederne kan se hinanden. MacGeni kan hjælpe via fjernsupport med indstillinger, Apple-konto, netværk og Mac-konfiguration. Du kan også booke hjælp hos MacGeni. Hvis Bluetooth eller Wi-Fi også fejler uafhængigt af AirDrop, kan der være en hardwarefejl.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor står AirDrop på “Venter”?
Modtageren kan være låst, ikke have accepteret, mangle plads eller være uden for stabil rækkevidde. Annuller, lås begge op, og test med en lille fil.
Hvor gemmes AirDrop-filer?
På Mac ligger de normalt i Overførsler. På iPhone og iPad åbnes de ofte i den app, der passer til filtypen, fx Fotos eller Arkiver.
Kan AirDrop bruge mobildata?
Nyere systemer kan fortsætte visse overførsler via mobildata. Det kan slås fra under AirDrop-indstillingerne, hvis du vil undgå dataforbrug eller roaming.