Eagle Eye (2008)

Så kom den endelig! Eller hvad? Den ?længe? ventede kombination af Stanley Kubricks Rumrejsen 2001 og Tony Scotts Enemy of the State der igen sætter fokus på ?Big Brother?s watching? paradokset. Skal staten virkelig have adgang til samtlige informationer om dig og din familie, venner, bekendte og fremmede for dig og din person? Og så kan det endda bruges imod dig på et vilkårligt tidspunkt, bestemt af staten selv eller en anden mere eller mindre bemyndiget person?
Plottet: Jerry Shaw (Shia LeBeouf) kommer hjem efter noget tids udenlandsrejse kun for at opdage at hans tvillingebror på mystisk vis er død. Han og den enlige mor Rachel Holloman (Michelle Monaghan) finder ud af, at nogen får dem til at fremstå som terrorister, mens de samtidig tvinges ind i et plot mod en højtstående embedsmand.
Jerry og Rachel bliver overvåget af en kvinde, som de aldrig har mødt, men som på mærkelig vis ved alt om dem og deres liv. Alle midler tages i brug og Jerry og Rachel må sande, at deres modstander har alle teknologier til rådighed og er ikke bange for at gøre brug af dem.
Shia LeBeouf klarer rigtig godt som den rodløse tvillingebror, der ikke har styr på sit liv. Han har nogle gode dialoger med Michelle Monaghan, men de formår ikke at frembringe den dynamik, der så tit efterspørges af det moderne publikum. Sammenspillet virker derfor ikke optimalt og til tider lidt kunstigt.
Ja se, nu er det sådan i denne film, at filmens skurk forbliver i det skjulte langt hen ad vejen, hvilket åbner op for en biografgængers egne konspirationsteorier. Det er selvfølgelig både godt og skidt ? godt fordi tankerne får frit spil, men skidt fordi uanset hvordan du vender og drejer det, vil din fantasi altid overgå begrænsende endimensionelle billeder. I dette tilfælde er det desværre ingen undtagelse. Jeg selv blev skuffet da filmens credits og baggrundsmusik satte punktum for 2 timer og 15 minutters film.


Anmeldelse af: Nicolai Korolkiewicz