Mac: QuickCal – gratis kalender assistent

quickcal

quickcal iconMed QuickCal widget installeret på din Mac, kan du tilføje kalenderaftaler super hurtigt. Glem alt om at sidde og trække rundt eller indtaste alle detaljer i de rigtige felter i din iCal. Nu kan du med QuickCal blot skrive med egne ord, hvad, hvor og hvornår. Du kan også nemt og hurtigt skrive “todo:” foran eller bagefter for at oprette en ToDo.
Prøv selv – widget’en er gratis!! Mac app’en koster 1.99$
Download til Mac / Mac widget / iPhone
quickcal iphone app

QuickCal 1.3 Introduction from Quicktipps on Vimeo.

Nyt om Windows 8

Source: David Guldager – beep.tv.dk

Screen shot 2011-04-13 at 11.36.08 AM.jpg

Det kommende styresystem fra Microsoft er lækket på nettet, og skulle nu afsløre en del nye detaljer som du kan læse om her.

En testversion af Microsofts kommende styresystem har ramt nettet bekræfter websiden Neowin.net. Det er første gang nogensinde at en tidlig version af Windows er spredt så vidt og bredt som den lækkede version.

Det viser der er stor interesse for Micrsofts nye planer, og der er selvfølgelig også allerede dukket en liste op med hvad vi kan se frem til i det nye styresystem, der indtil videre kun er kendt som Windows 8.

Foreløbig har Microsoft selv været stille omkring hele lækage-sagen, og websiden Neowin.net har da også selv været noget nervøse for hvad det multinationale selskab ville gøre for at få siderne til at holde mund. Men noget tyder på, at de godt kan lide opmærksomheden.

Her er hemmelighederne

Her er listen over de kommende nye muligheder og funktioner i det kommende Windows:

SmartScreen – En funktion der tjekker alle filer for vira

Windows App Store – Endnu er billederne af butikken ikke bekræftet som ægte, men alt tyder på, at Windows 8 får en App Store.

History Vault – Microsofts ‘Time Machine’, der husker din backup, så du aldrig kommer til at slette indhold.

Step-by-Step Install – Den nye installationsvejledning gør det muligt at slette hele OS’et, men beholder konti, passwords og mere, så man nemmere kan slette styresystemet og installere det igen, hvis man vil starte forfra på computeren.

Aero Auto-Colorization – Mulighed for at ændre farverne så de tilpasses baggrundsbilledet på computeren.

Tabletbaseret brugerflade – Vi ved endnu ikke hvordan det vil se ud, men det vil være optimeret til de små flade og berøringsfølsomme skærme.

Ribbon-brugerflade i Stifinder – Brugerfladen som også kendes fra Office 2007 og 2010.

Det kan meget vel være, at den første demoversion kommer ud til efteråret, og en lancering af Microsofts næste store styresystem kommer i 2013.

Læs artikelen på beep.tv.dk her

Barner.dk’s mening

Jeg kan ikke lade være med at grine lidt af Microsofts nye Step-by-Step Install hvor det er muligt at slette OS systemet fra computeren og re-installere uden at ens bruger slettes.. Det morsomme er at man overhovedet har brug for at re-installere!!! Jeg har haft Mac OSX de sidste 5år og jeg har ALDRIG re-installeret mit OS system… Dette tyder på at Microsoft stadig har OS problemer som gør at din Windows 8 computer bliver langsommere og drilsk med tiden. Dengang jeg havde Windows XP og alle windows versioner siden 1988, har jeg i gennemsnit re-installeret mit windows OS ca 4 gange årligt!! Gid Microsoft dog snart blev klogere… og bedre… Vi får at se. Jeg er ikke imponeret endnu. 🙂

Apple lancerer snart hvide iPhones

white-iphone-4.jpg

Ifølge kilder er produktionen af en hvid udgave af den populære smartphone endelig i gang.

Den storsælgende iPhone fra det amerikanske selskab Apple kan snart fås i en hvid udgave. Kilder fortæller, at Apples leverandører i Asien har indledt produktionen af de hvide iPhones efter en forsinkelse på ti måneder.

At produktionen nu er i gang betyder sandsynligvis, at den hvide udgave af “smartphonen” kan være ude i butikkerne i løbet af en måned.

Det er ikke lykkedes nyhedsbureauet Reuters at få en kommentar til oplysningerne fra hverken Apple eller Hon Hai Precision Industry, der ifølge de unavngivne kilder står for at at skulle færdiggøre mobiltelefonerne.

Ifølge Bloomberg News vil den hvide iPhone allerede kunne købes i USA i slutningen af april.

Apples koncernchef Steve Jobs afslørede den hvide version i forbindelse med lanceringen af iPhone 4 i juni sidste år, men den er blevet forsinket på grund af produktionsproblemer, som Apple ikke har informeret nærmere om.

Apple solgte i fjerde kvartal 2010 flere end 16 millioner iPhones.

/ritzau/Reuters

Opskrift: Økologiske pandekager

Mark Barners 10-13 økologiske pandekager

Når nu Barner.dk er min online huskeseddel, både for min og for jeres skyld, vil jeg dele denne super opskrift (hvis jeg selv skal sige det). Overrask kæresten eller familien med lækre pandekager og husk at bruge en stor bred spartel til at vende dem 🙂

3 økologiske æg
1 dl. Økologisk rismælk
1 ½ dl økologisk øl
Revet økologisk citronskal
½ presset økologisk citron
1 tsk. salt
2 spk. Økologisk Honning
1 spk Økologisk ahorn sirup
1 tsk vanillesukker
½ tsk kanel (kan undlades hvis man er allergisk)
1 tsk hvid peber
½ most banan
125 g. hvedemel
25 g. smeltet mælkefri margarine i dejen
(50g finhakkede økologiske nødder, hvis ikke man er allergisk)

Hvordan man laver pandekagerne:

1. Smelt smøret ved lav varme og kom det i en skål med alle ovenstående indgredienser og pisk det sammen til en flydende dej.

2. Kom evt. lidt smør på en pande og sørg for at den er på varm men ikke for varm (smøret må ikke blive brunt når du kommer det på, for så er panden for varm). Reguler evt. varmen undervejs til du finder den perfekte temperatur.

3. Kom dejen på og løft panden af blusset og sørg for at dreje panden så dejen løber helt ud til kanten på panden. En tynd pandekage skal ca. have 1min og 20sek. på hver side hvis varmen er regulere godt. Gas-blus er hurtige men gode. Andre blus kan variere i varme og bagetid (så ved du det).
Når pandekagen er fin lysebrun på hver side så læg dem på en tallerken med sølvpapir så de holder sig varme.

Spis evt. med syltetøj, frugt, is, nutella, chokolade, appelsinsaft, flødeskum eller med spiritus.

God appetit og god søndag!