Allergisk? Hvad skal jeg gøre?

Allergi i sommerperioden med pollen osv
Normalt er dette ikke noget jeg skriver så meget om, men jeg synes alligevel det var relevant når nu sommeren er lige om hjørnet.

Medicin mod allergi
Næsespray, øjendråber, tabletter… Hvad skal man vælge mod allergien, der plager mange i netop disse dage?

Hvordan behandles allergi?
Der findes en række forskellige midler til behandling af allergi – for eksempel antihistamintabletter, øjendråber, næsespray og creme. Man kan også blive vaccineret mod allergi med indsprøjtninger. Ved græsallergi findes der også en vaccination med tabletter.

Generelt er det godt at starte med midler, som virker, der hvor symptomerne stammer fra. Du kan med fordel starte med øjendråber, hvis du fx har allergi, hvor kløe og svie i øjnene er det mest udbredte symptom.

Ved flere lette til moderate allergisymptomer er lokalbehandling ofte ikke nok. Det er også besværligt, hvis du bruger flere midler. Her er det ofte en fordel at behandle med tabletter med antihistamin for at mindske symptomerne. Det er kun nødvendigt at tage tabletterne, når du har været udsat for de(t) stof(fer), som giver dig allergi. Eller hvis du ved, at du vil blive udsat for det i nær fremtid.

Ved svær allergi er det sjældent nok kun at anvende antihistaminer. Her kan du med fordel kombinere med andre midler, som øjendråber, næsespray eller creme. På den måde får du den bedste behandling. Det skyldes, at antihistaminerne generelt mindsker symptomerne.
Du kan også tale med din læge om fordele og ulemper ved en kur med binyrebarkhormon enten som indsprøjtning eller tablet. Det er en mulighed, hvis allergien er så svær, at ovenstående ikke har været effektivt ved flere forsøg. Endelig har du mulighed for at blive vaccineret mod din allergi. Også her er der både fordele og ulemper, som du kan diskutere med din læge.

Læs mere fra artiklen på: medicinmedfornuft.dk

iPhone: Se hvor dine venner er med Gowalla

Gowalla

iPhone app: Gowalla from Mark Barner on Vimeo.

Mark Barner forklarer lidt om hvad man kan på sin iPhone med Gowalla og foursquares mm. Brug din geolocation til “check in” på den restaurant, cafe, 7 eleven, autoværksted eller hvor du end befinder dig. På denne måde kan dine venner se hvor du er samt se de billeder du vælger at dele på det sted du er. Du kan på den måde følge med i hvor dine venner er i byen henne og derefter tage over og mødes med dem hvis de feks. skriver “Her er gang i den” når de checker ind et nyt sted.

Du får en slags “points” når du checker ind samt når du opretter steder som ikke findes allerede. Jeg har ikke helt fanget pointen med de ting som man “finder” men det er meget sjovt alligevel.

Jeg er klart mere tilhænger af Gowalla frem for FourSquares, Brightkite, osv. Gowalla har en flot brugergrænseflade, et gennemarbejdet design og står højt på brugervenligheden!

Når du bruger Gowalla har du mulighed for at dele dine check-ins og billeder på facebook og twitter – og det er selvfølgelig frivilligt om man vil det!

Se videoen herover for at se min gennemgang af Gowalla.

Download Gowalla fra itunes her

Tre spil der får tiden til at gå på jobbet

turtle game online
Sidder du midt i et hyggespil, idet chefen kommer forbi? Så taster du blot ALT + TAB, og så er du hurtigt væk fra det spil, du var i gang med.

Det kan måske hænde, at arbejdslysten har taget tidligt fri, mens du kæmper ihærdigt for at få de sidste timer inden fyraften til at gå med at lave så lidt som muligt på jobbet.

Et udemærket tidsfordriv kan være små, diskrete spil, du nemt kan fornøje dig med på din computer uden at blive afsløret – selv hvis du sidder i et åbent kontorlandskab.

Go’morgen Danmarks faste spilekspert Thomas Bense har tre gode bud på spil, der er gode til at slå tiden ihjel på jobbet – uden at du bliver opdaget.

Følg de tre links i boksen til højre – og prøv det spritnye ‘Go’morgen Danmark-spil’, hvor du skal samle værterne, der alle er smuttet ud af studiet kort før sendetid. Spillet er udviklet på bare 15 timer af fire mand fra ‘Unge Spiludviklere’.

Prøv følgende spil:

Hurtigere internet kan give danskere 114 milliarder kroner!

Hurtigt internet
Hvis Danmark skruer op for hastigheden på internettet, venter en gevinst på op mod 114 milliarder kroner. Det er konsulentbureauet Copenhagen Economics, der har foretaget beregningerne for Dansk Energi, som fremlægger tallene i dag til en høring på Christiansborg.
– Vi kan se fra andre lande, at når man hæver hastigheden på internettet, sker der er en stor fremgang i både produktivitet og vækst, siger Sven Torp Jespersen, seniorøkonom hos Copenhagen Economics.
Spørgsmålet om højere bredbåndshastighed rammer ned i kernen af den debat om Danmarks økonomiske fremtid, der foregår i for eksempel regeringens Vækstforum, der mødes i dag. For et år siden nedsatte videnskabsministeren Højhastighedskomiteen, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan udvikle sig til et højhastighedssamfund med adgang til lynhurtig internet. Komiteen har vurderet, at det er muligt at gøre den gennemsnitlige internethastighed otte gange hurtigere i 2013 i forhold til 2008. Det er på den baggrund, Copenhagen Economics har lavet sine beregninger

Læs mere på politiken.dk