Der var engang en mand som elskede at sejle, hver dag han vågnede, havde han drømt om at sejle. Når han stod under bruseren forestillede han sig at han sejlede et kæmpe skib i regnvejr.
Når han havde gjort sig klar og havde taget sit sejler-tøj på, satte han sig og spiste morgenmad. Klokken var kun 5 om morgenen, og imens han sad der og spiste sin sædvanlige stegt ål med en skål havregrød ved siden af, forestillede han sig at sidde i en skibskahyt med sit helt eget mandskab ombord. Han havde navne til alle 20 mand, som han forestillede sig, sad rundt om morgenbordet.
Morgenmaden lå godt i hans mave og han tog sit overtøj på og gik ud af sin dør. Udenfor befandt han sig pludseligt på et kæmpe skib? var det et tilfælde? Han forstod intet? Skibsdækket var stort og lave af flotte lyse tiktræ’s-planker. Regnen havde gjort skibsdækket spejlblank, så han næsten kunne se sit eget spejlbillede i det tykke lag regnvand. Bedst som han stod der og prøvede at finde ud af hvorfor han befandt sig på dette kæmpemæssige skib, begyndte skibet at vippe så meget at han træsko med gummisåler, mistede grebet på det glatte skibsdæk. Han faldt så lang han var, og kurede med en ufattelig fart mod det ene gelænder, men akkurat lige før han stødte ind i rælingen, vippede skibet den anden vej, og han kurede så lang som han var på numsen mod det modsatstående gelænder. Men denne gang i en sådan fart at intet kunne bremse ham ? han farede med hovedet først lige ind i gelænderet, så det splintrede i tusind stykker, det var helt så det gav genklang i hans hoved, som om hans var en stor skibsklokke der ringede løs. Han styrtede med en mægtig fart mod det store mørke hav. Lige som han med benene først ramte det kolde hav? åbnede han øjnene og befandt sig i sit soveværelse i sin lejlighed på Østerbrogade, liggende forvirret på det kolde soveværelsegulv! Han hørte sin mobiltelefon kime løs. Var faldet ud af sengen igen!? Han famlede i morgensolens skær, der strakte sig ind ad soveværelsesvinduet. Han tog telefonen op til øret. ?hallo!?, sagde han. ?Niels, hvorfor er du ikke kommet på arbejde?? var der en stemme der spurgte. ?ligger du syg eller har du sovet over dig igen?? sagde stemmen. Det var hans chef fra IT-afdelingen i den anden ende? ?Niels? Er du der?? hallo??. Nils fik fremstammet, ?øh ja sorry chef, jeg er lidt rundt på gulvet. Hvad er klokken?!? spurgte Niels imens han kiggede på sit ur på væggen der viste, 10.35. ?den er over halv elleve! ? er du OK??. Niels rejste sig op og så rund imens han sagde, ?sorry, jeg er lidt ude af den, tror jeg er kommet til at sove over mig? eller øøh det er jeg jo? ved du hvad, jeg skynder mig alt hvad jeg kan. Ej undskyld ? jeg forklarer når jeg kommer. Er der om tredive minutter??. Niels chef rømmede sig utålmodigt i den anden ende af røret, ?OK Nils, kom op på mit kontor når du er her. Vi ses?. Niels bed sig nervøst i sine negle og svarede, ?OK det skal jeg nok, igen undskyld, eller ja sorry jeg er der om lidt.? og lagde røret på? Det lykkedes ham igen at falde ud af sengen og sove over sig! Måske han skulle holde op med at spille det nye ?CAPTAIN OF THE SHIP?-computerspil som han havde købt på nettet for en uge siden ? det ender bare med det går endnu mere galt, tænkte han imens han så sig ind i spejlet med strithår og tandbørsten i hånden. Han stoppede tandbørstningen og kiggede ind i spejlet og sagde ?Nu må jeg tage mig sammen!??
Kilde: Mark Barner (første uredigeret udkast
